Biljagt i USA: Vanvidsbilist skød efter politiet
Politiet i Seattle i staten Washington har offentliggjort optagelser af en voldsom biljagt i høj fart
leveret af Nyhedsbureauet Newspaq
Politiet i Seattle har offentliggjort videooptagelser af en dødsensfarlig jagt på en bevæbnet biltyv. Videoen viser, hvordan biltyven i høj fart drøner gennem ensrettede gader og skyder efter politiet, før han til sidst bliver stoppet af en kollision. Mirakuløst nok kom ingen alvorligt til skade under biljagten, der fandt sted søndag eftermiddag. Den mistænkte biltyv er blevet identificeret som Raymond Azevedo, der har siddet i fængsel fire gange siden 1998 for blandt andet våbenbesiddelse og overfald. Forud for biltyveriet løb han ind og ud af adskillige butikker og truede med en pistol, før han flygtede ud af baglokalet til en tattoo-forretning og stjal en Volkswagen. Biljagten endte, da tyven forsøgte at komme uden om en politiafspærring og blev ramt af en politibil og en privat bilist. I den stjålne bil fandt politiet to pistoler.