Det er Syd- og Sønderjyllands Politi, der her til aften fortæller om den stærkt påvirkede bilist.
Bilisten blev standset i Esbjerg, og betjentene havde straks mistanke om spirituskørsel, og derfor blev alkometeret taget frem.
Kort efter afslørede pustene en promille på 3,38, så det er en særdeles voldsom spirituskørsel, der kommer til at koste dyrt.
Promillen er også så stor, at både kørekort og bil blev inddraget på stedet.
Få flere historier fra politiet på Facebook-siden 112 Danmark - klik her og bliv ven
DET KOSTER SPIRITUSKØRSEL:
Bøden for førstegangs-spirituskørsel beregnes efter årsindtægten og promillens størrelse.
Tjener man f.eks. 250.000 kroner, koster en promille på 0,51 første gang 5.000 kroner, mens en promille på 1 koster 10.000 kroner og 1,5 hele 15.000 kroner.
Promiller mellem 0,5 og 1,2 udløser altid en betinget frakendelse af kørekortet. Ved promiller over 1,2 mister man førerretten straks.
Når frakendelsestiden er udløbet, skal man først gennemgå et særligt kursus om alkohol og trafik. Derefter kan man begynde at tage kørekort helt forfra.
Promiller over 2 og gentagen spirituskørsel udløser fængselsstraf. Den kan gøres betinget mod en indtægtsbestemt bøde og afvikling af samfundstjeneste eller alkoholistbehandling.