Det var netop utilfredshed med den senere pensionsalder, der resulterede i, at Politiforbundet på en kongres i marts for første gang nogensinde vedtog at sende overenskomsten til urafstemning.

Hidtil har det været hovedbestyrelsen og kongressen, der bestemmer, om overenskomsten bliver vedtaget.

Ud af 11.923 stemmeberettigede valgte 5.354 at afgive deres stemme. Det giver en stemmeprocent på 45. Heraf stemte 64 procent ja til overenskomsten, selvom den får negative konsekvenser får betjentenes pensionsmuligheder.

Den nye aftale betyder, at pensionsalderen, der hidtil har været 63 år, med tiden fjernes. Og at betjentene efter 2019 skal betale én procent af deres pension i fradrag, hvis de alligevel vælger at gå på pension som 63-årige.

"Jeg er tilfreds og glad for, at det er så entydigt og klart et resultat, og at det bakker op om et ja. Stemmeprocenten vil jeg tage til efterretning," siger formand for Politiforbundet, Peter Ibsen, som reaktion på betjentenes 'ja'.

Hos Københavns Politiforening havde man håbet, flere medlemmer ville benytte sig af den enestående chance for at stemme om overenskomsten. Formanden for forening, Claus Oxfeldt, ærgrer sig over stemmeprocenten.

"Jeg havde nok en forventning om, at en del flere end 45 procent ville gøre brug af deres stemme", siger formanden.

Den skuffende stemmeprocent kan få stor betydning for, om politibetjentene ved fremtidige overenskomster kan få lov til at stemme, eller om beslutningen igen skal tilfalde hovedbestyrelsen og kongressen.

"Det er for tidligt at tage en beslutning nu, men vi bliver nødt til at vurdere, om en urafstemning ville give mening en anden gang," siger Claus Oxfeldt.