Det er ikke hverdagskost at blive mødt med brosten og molotovcocktails for danske betjente. Derfor kan urolighederne på Nørrebro sætte sine spor på betjentene, der har været med for at holde ro og orden.

Derfor bliver der i den kommende tid brug for psykologbistand, når betjentene skal lægge de vilde oplevelser bag sig.

- Vi har et velfungerende system, der tager hånd om folkene i de her situationer. Det indebærer den psykologhjælp, der er behov for, siger Rigspolitiets chefspykolog Bjarne Frøslee Ibsen.

Når politiet har været i stressende situationer foretager man først en taktisk briefing, hvor kun politifolkene deltager. Efterfølgende holdes der en psykologisk briefing, hvor der også sidder en psykolog med ved bordet.

Det er den sidste briefing, som især er vigtig i situationen omkring Ungdomshuset, mener Københavns Politiforening.

- Vi skal huske at samle op på vores kolleger, der har været udsat for noget voldsomt. Vi kan ikke tåle, at vi har kolleger med ar på sjælen om nogle år, siger Torben Krog Jensen, der er foreningens sikkerhedsrepræsentant.

Han mener, at det måske kunne være en idé at tilknytte psykologen allerede fra den taktiske briefing. Det er nemlig frivilligt, om man deltager i en psykologiske.

- Måske kunne det være idé at have psykologen med, for han kan se noget andet end os andre. Der kan sidde en dominerende betjent, der siger nej, hvor var det en fed oplevelse , og så kommer ham, der ikke har det godt, ikke frem, siger han.

Den tanke er chefpsykolog Bjarne Frøslee Ibsen ikke tilhænger af.

- Man skal altid være tilbageholden med at bruge tvang. Du kan ikke proppe psykologhjælp ned i hovedet på folk, og grundlæggende skal vores beredskab nok klare det, men vi følger selvfølgelig situationen tæt, siger chefpsykologen.

Han bakkes op af formanden for Politiforbundet, Peter Ibsen.

- Mange, der har deltaget på Nørrebro kunne have brug for at se en psykolog, men normal praksis er, at hele delingen tager til den psykologiske debriefing. Og det skal nok klare behovet, siger Peter Ibsen.

De psykologiske briefinger blev indført efter urolighederne 18. maj 1993, da Danmark stemte ja til Edinburgh-aftalen. Dengang var politiet ikke gearet til at klare de psykologiske eftervirkninger.

Efter UEFA-cup finalen i København i 2000, hvor Arsenal- og Galatasaray-fans havde voldsomme sammenstød, var systemet på plads.

- Det er ikke mit indtryk, at der går kolleger rundt og slås med oplevelserne fra dengang, siger Torben Krog Jensen.