Hvis abortgrænsen flyttes til 18. uge, risikerer man, at flere tusinde sunde fostre vil blive aflivet.

Det er nemlig lodret forkert at påstå, at scanninger i 13. uge viser, om et foster er misdannet. De viser alene, om der overhovedet kan være en risiko. Scanninger i 13. uge vil årligt finde 3.-4.000 fostre, der kan være misdannede! Andre og senere undersøgelser af disse mange fostre vil derefter indkredse de få hundrede, der reelt er misdannede. Par med misdannede fostre bliver tilbudt rådgivning om, hvad et liv med misdannelsen indebærer, og ønsker de abort, vil de oftest få den bevilget samme dag eller dagen efter.

Hvis abortgrænsen flyttes, vil mange par blive så urolige og angste over resultatet af den første grovsortering , at de for en sikkerheds skyld ønsker fostret fjernet. I vores iver efter at undgå det uperfekte liv risikerer flere tusinde sunde ønskebørn således at blive aflivet.

Abortgrænsen på 12 uger har virket godt igennem snart 35 år. Det er betænkeligt at ændre den alene på grund af en ny, upræcis undersøgelsesmetode, der givet med tiden vil blive erstattet af andre. Det er i øvrigt aldeles irrelevant at drage sammenligninger med Sverige, da man ikke der tilbyder risikoscanning i uge 13.

Abort omkring 18.uge adskiller sig i øvrigt fra tidlig abort ved at forudsætte reel fødsel af fostret.