Beslan-mødre: Sikkerhedsstyrker skyld i blodbad
Hidtil ukendte videooptagelser viser, at det var russiske sikkerhedsstyrker, og ikke de tjetjenske oprørere, der var skyld i den blodige afslutning på besættelsen af en skole i Beslan 2004.

Det var de russiske indsatsstyrker, der i 2004 fik besættelsen af Skole nr. 1 i Beslan til at ende i en blodig massakre. Det viser en hidtil ukendt videooptagelse, siger en gruppe af ofrenes pårørende - Komitéen Beslans Mødre, ifølge Reuters.

Videoen, som Beslans Mødre har modtaget anonymt, viser angiveligt, at det var de russiske sikkerhedsstyrker, som først åbnede ild mod skolen, der var fyldt med gidsler. Den version af, hvad der skete, er i direkte strid med den officielle russiske forklaring på begivenhedernes gang. Den lyder i stedet, at de tjetjenske oprørere, som i tre dage holdt over 1.000 børn, forældre og lærere fanget, detonerede en bombe i skolens idrætshal, og at det først og fremmest var derfor, at 333 mennesker - heraf halvdelen børn - mistede livet.

Lederen af Beslans Mødre, Susanne Dudiyevas, mener at videoen støtter hendes overbevisning om, at sikkerhedsstyrkerne fyrede to granater af mod idrætshallen. Det antændte en ild, som hurtigt omsluttede bygningen.

- Hvorfor skød de der, hvor der var børn - på idrætshallen? spurgte Susanne Dudiyevas ifølge Reuters, efter filmen var blevet fremvist på et lokalt kulturcenter tidligere på ugen.

- Den offentlige anklager afviser eller ignorerer alle vores forespørgsler og fastholder, at det kun er terroristerne, der kan klandres for det, der skete. Det er vi ikke enige i. Vi finder hele tiden nye beviser, og vi agter at bevise, hvad der virkelig skete over for den offentlige anklager, sagde Susanne Dudiyevas.

Endelig rapport mangler

 Der foreligger endnu ingen endelig rapport om den værste gidseltragedie i det moderne Ruslands historie. Pårørende til de døde mener, at videooptagelsen støtter, hvad de i forvejen troede - at sandheden er blevet fejet ind under gulvtæppet.

Skolen blev besat på årets første skoledag af omtrent 30 tjetjenske oprørere. Gidseltagerne henrettede flere af de mandlige gidsler, hvilket myndighederne mente umuliggjorde en forhandling med oprørerne. Efter tre dage blev de russiske sikkerhedsstyrker sat ind, og gidseltagningen udviklede sig til et kaos af ild, murbrokker, skudsalver, halvnøgne, flygtende børn og rædselsslagne forældre. I alt 333 mistede livet.

Kun en af de tjetjenske oprørere overlevede. Han blev senere idømt fængsel på livstid.