Har du planlagt at sætte tænderne i en god bøf og dyppe den i bernaise sauce i aften eller de kommende dage, bør du være opmærksom på, hvor du eventuelt har købt saucen.
Scandic Food A/S tilbagekalder nemlig nu Bernaise Sauce i glas.
Saucen er solgt i Aldi og Rema 1000 landet over.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Det sker, fordi der er fundet vækst af mælkesyrebakterier. Det kan give uønsket luftudvikling i glasset og har yderligere som konsekvens, at saucen kan ændre smag og konsistens.
Det gør den ifølge Fødevarestyrelsen 'uegnet til konsum'. Med andre ord: den er ikke egnet til at spise.
Styrelsen råder nu forbrugere til at smide saucen ud eller levere den tilbage til den butik, hvor den er købt.
- Bearnaise Sauce i glas
- Nettovægt: 410 g
- Produktionsdato: 11/08/2017
- Bedst før dato: 11/05/2018
- EAN stregkode: 5701116014886
- Lot.nr.: L5