At fokus på hiv og aids rammer danske hiv-smittede er der i og for sig intet nyt i. Siden kendskabet til sygdommen kom til landet engang i midt-80 erne, er der hvert år smittet omkring 250 - 300 danske herhjemme. Og det tal tror jeg desværre ikke, vi umiddelbart kan nedbringe.
Problematikken omkring Sundhedsstyrelsen manglende synlighed ved ikke at afsætte statslige midler til oplysningskampagner, har desværre den bivirkning, at danske hiv-smittede i langt højere grad stigmatiseres og udstødes af den almene danske offentlighed. Konsekvensen heraf er, at hiv-smittede i langt højere grad end andre må benytte sig af eksempelvis psykologer, socialrådgivere, læger og andre støtteforanstaltninger ? og det er der med garanti ikke fornuftig samfundsøkonomi i.
Derfor må og skal Sundhedsstyrelsen ændre sin strategi omkring sit forebyggelsesarbejde, og det kan kun ske med større synlighed, med f.eks. holdningskampagner omkring hvem vi egentlig er.
Derudover er det beskæmmende, at det offentlige ikke i lang højere grad end nu aktivt støtter patientforeningsarbejdet. Midlerne hertil har, siden den borgerlige regering kom til i 2001, været fasthold på samme niveau. Det er der ikke god samfundsøkonomi i ? og slet ikke når man tager afsæt i den tese der lyder; ?at en velfungerende hivsmittede, har væsentlig lettere ved at tage ansvar for sine handlinger overfor så vel sig selv som sine omgivelser?. Derfor skal den psykosociale støtte til hiv-smittede sættes langt mere i fokus end den gør nu.