Det ser meget grønt og miljøvenligt ud, når Statoil reklamerer for sin økovenlige benzin Bio95, som indeholder 5 procent bioethanol.
Men faktisk forurener Bio95 benzinen mere med kuldioxid (CO2) end selskabets normale benzin.
Det mener to forskere ved University of Leeds i hvert fald. De har regnet ud, at biobrændstofferne, der bliver lavet på afgrøder som raps, majs og palmeolie faktisk udleder ni gange mere CO2 i atmosfæren end almindelig benzin.
Lige nu bliver der nemlig ryddet massevis af regnskov i lande som Indonesien for at give plads til dyrkningen af afgrøderne og palmeolietræerne.
Og når træerne bliver brændt af, så vælter det ud med CO2 i atmosfæren. Rapporten, der netop er blevet omtalt i tidsskriftet Science, anbefaler derfor, at man på globalt plan kan spare meget mere CO2 ved at beskytte skove og naturområder end ved at dyrke biobrændstoffer.
Sort røg fra afbrændt regnskov
Studiet sammenlignede hvor meget CO2, man ville spare atmosfæren for, hvis man dyrkede biobrændstof de næste 30 år med hvor meget mindre CO2, der ville ende i atmosfæren, hvis man bremsede den hastigt voksende skovrydning i blandt andet Asien og genplantede skov i stedet for at fælde skov.
De nye træer ville ikke alene suge en masse CO2 fra atmosfæren, man ville samtidig undgå at slippe en masse CO2 ud fra afbrændingen af træerne.
Desuden ville man ifølge forskerne opnå mange andre miljøfordele ved at satse på bevaring af naturlige skove og ved at lave store landområder om til skov igen. Blandt andet ville man undgå ørkendannelse, der meget nemt kan blive udbredt med klimaforandringerme, hvis den naturlige skov forsvinder.
- Vi kan ikke omvende vores biler til biobrændstof og køre videre og tænke, at så er alt godt. Så vender du det blinde øje til alt, hvad der sker rundt omkring i verden, og du gør i virkeligheden tingene meget værre, siger medforfatter på rapporten, Dominick Spracklen fra University of Leeds.
Langt større fremtid i anden generation
Professor ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og leder af virksomheden Biogasol, Birgitte Kiær mener, at studiet har fuldstændig ret.
Problemet er bare, at forskerne bag studiet kun fokuserer på såkaldte førstegenerations biobrændstoffer, som bliver lavet ud fra afgrøder.
Herhjemme er vi førende i Europa til at uvikle såkaldte andengenerations biobrændstoffer. Her bruger man kun affaldsprodukter i form af halm eller græs, der alligevel er til overs efter høsten for eksempel.
- De kritikpunkter, der bliver fremført er forældede, fordi alle forskningsmidler går til at udvikle anden generations brændstoffer, som har et meget positivt CO2 regnskab. Hvis du kører en kilometer på det, har du sparet 90 procent af dit CO2 udslip. Det har et kæmpe potentiale. Men det er rigtigt, at man stadig laver meget biobrændsel fra sukkerør og palmeolie i lande som Brasilien og Indonesien, men det vil helt klart ikke være fremtiden, siger hun.
DTU er i gang med at bygge et forsøgsanlæg til at lave andengenerations biobrændstof på Bornholm og regner med at have en produktion klar i 2009.
Regeringen vil i begyndelsen af 2008 fremsætte et lovforslag om, at bæredygtige biobrændstoffer skal udgøre 5,75 procent af al benzin og diesel til køretøjer fra 1. januar 2010.
Regeringen har støttet forskning i andengenerations biobrændstoffer med 200 millioner kroner over de næste fire år.
EU har sat et mål om, at 10 procent af al benzin og diesel til transport skal erstattes med biobrændstoffer inden år 2020, hvilket Danmark er langt fra at opfylde.
Hvis målet skal nås med førstegenerations biobrændsel vil det kræve at et område større end en tredjedel af alt landbrugsland i Europa bliver brugt til at dyrke biobrændstof-afgrøder.