Christiane F. har tidligere fortalt tyske medier, at hendes søn er en slags livsforsikring.
Nu er livsforsikringen væk.
De tyske myndigheder har fjernet 12-årige Nico fra sin mor.
»Hun kan ikke længere varetage opdragelsen,« lyder beskeden fra de tyske myndigheder, der har anbragt sønnen i et bofællesskab.
Dermed får Christiane F.s traumatiserede barndom endnu engang konsekvenser for hende. Som om det ikke var nok med historierne om druk, heroin og prostitution, som de allerede er fortalt i bogen 'Wir Kinder vom Bahnhof Zoo' og filmen ’Christiane F.’, der har advaret millioner og atter millioner af unge i den vestlige verden mod stofmisbrug.
Skolelærdom
Verden lærte Christiane F. at kende, da tyske journalister i slutningen af 1970'erne skrev en række artikler om hendes liv efter at have interviewet hende over flere måneder. Senere blev fortællingen om barneluderen og stofmisbrugeren fra 1970'ernes Vestberlin også til bogen 'Wir Kinder vom Bahnhof Zoo', som også blev oversat til dansk. Siden fulgte en filmatisering i 1981.
Både bog og film beretter om konsekvenserne af en opdragelse med tæsk, omsorgssvigt og alt for meget ansvar i et usammenhængende hjem.
Skole- og gymnasieklasser har nu i årtier været indlagt til at læse og se, hvordan Christiane F. levede i en grå, våd betonørken med lyspunkter lige så svage som de underbelyste gader, hvor teenagere slog sig på heroinen.
Selv i den skole, hvor sønnen Nico hidtil har gået, læste eleverne om, hvordan hans mor som teenager prostituerede sig selv for at skaffe penge til de kunstige lyspunkter.
Brækkede skulderen
Den store opmærksomhed, som specielt filmen bragte med sig, lagde et stort pres på teenageren, der selv havde fungeret som rådgiver på projektet. Hun tjente en del penge på sin fortælling og rejste verden rundt uden nogensinde helt at få styr på sit misbrug.
Først da hun i 1994 faldt ned af en stige og brækkede højre skulder, skete der noget.
På sygehuset modtog Christiane F. metadon mod sine smerter. Det hjalp på heroinenabstinenserne, og da metadon samtidig blev et lovligt behandlingsmiddel i Tyskland, begyndte hun på et afvænningsprogram. Det har hun fulgt indtil nu – måske fordi rollen som mor også har holdt hende fra heroinen.
»I de seneste år virkede hun meget troværdig og omsorgsfuld, og så elskede hun sin søn,« fortæller en af forfatterne til bogen om Christiane F., Horst Rieck, til tyske Spiegel Online.
For omkring 14 dage siden talte han i telefon med Christiane F. og lagde mærke til, at hun var begyndt at lyde »meget anspændt«.
Tilbage på sprøjten
Og for nylig kom så myndighedernes tvangsfjernelse. Vennen Joachim S. fortæller til et andet tysk medie, Bild, at hun er tilbage på sprøjten.
Tilbagefaldet er tilsyneladende sket i Amsterdam. Her flyttede Christiane F. og Nico til tidligere på året. Ifølge Spiegel Online var det under et besøg i Berlin, at de tyske myndigheder fjernede sønnen fra sin mor, og dermed rakte barndommen igen en kold, klam hånd ind i Christiane F.'s univers for at skrive endnu et trist kapitel.
»Børn giver mange stofmisbrugere sammenhæng i hverdagen. Spørgsmålet er, hvad der sker, når barnet ikke længere er der,« siger Horst Rieck.
Christiane Felscherinow
Er født 20. maj 1962 og opvokset i Vestberlin. Faderen flyttede fra familien, da hun var 11 år.
Tog heroin første gang som 13-årig.
Moderen sendte hende til en tante nær Hamborg for at få hende væk fra stofferne, hvilket næsten lykkedes.
Som 18-årig fik Christiane Felscherinow en kæreste fra Hamborgs punkscene, hvor stofferne flød, og hun blev afhængig igen.
Hun brugte royalities fra sin fortælling til at rejse og bo i New York, Zürich og Grækenland, før hun kom tilbage til Berlin i 1990'erne.
Først da hun begyndte på et afvænningsprogram, fik hun nogenlunde styr på tilværelsen.
Efterfølgende fødte hun sønnen Nico, hvis far flyttede fra familien, lige da barnet blev født.
For nylig blev den nu 12-årige Nico tvangsfjernet, fordi Christiane Felscherinow igen tager heroin.
Christiane F. som bog og film
I 1978 kontakter to journalister fra det tyske ugeblad Stern Christiane F., og skriver en række artikler om hendes liv som barneluder og misbruger.
Samme år udgiver ugebladet Christianes samlede beretninger i bogen 'Wir Kinder vom Bahnhof Zoo.'
I 1981 filmatiserer Ulrich Edel historien om Christiane F., som bliver spillet af Natja Brunckhorst.