Badegæster redder strandet blåhval
Henter afspiller ...
/ritzau/
En 20 meter lang hval overlevede en dramatisk tur på stranden.

En stor blåhval var kommet for tæt på Chiles kyst ud mod Stillehavet, og det store dyr strandede tæt på havnebyen Iquique.

Men de lokale badegæster og fiskere nægtede at se til, mens hvalen døde på stranden, og de forsøgte at bugsere den tonstunge krop ud på dybere vand.

Med hjælp fra flåden og kystvagten lykkedes projektet efter flere timers kamp, og blåhvalens tur på stranden fik en lykkelig udgang.