Af Morten Runge | moru@avisen.dk
Jeg lovede mig selv at finde ud af det, når det engang blev lyst.
Hvordan kan min tre måneder gamle datter græde så effektivt, at det føles, som om hun skriger sig direkte ind i knoglerne? Hvordan kan denne lyd som ingen anden beordre mig til øjeblikkeligt at smide alle andre tanker og erklære mig rede til at gøre hvad som helst? Lige nu. Bare gråden stopper.
Men i virkeligheden er der ingen, der rigtig ved det. Babygråden viser sig at være et af de mysterier, som mennesket endnu ikke med sikkerhed har afluret.
Bevares, der findes da bud. For eksempel fra Torben Holm Pedersen, der er specialist i lydes indvirken på vores sind hos firmaet Delta.
»Babyens gråd ligger i et højere toneleje end de fleste andre lyde. Det er meget praktisk, for dér støder det ikke sammen med så meget baggrundsstøj, og det gør det sværere at overhøre.«
Eller den her fra professor på Institut for Psykologi Hanne Munck:
»Det er design. Eller overdesign, kan man sige. Måske gør babyen det ekstra ubehageligt at høre på for at være helt sikker på at blive hørt.«
Krigsmaskiner
Men de to eksperter er enige om, at der ikke findes en egentlig fysisk forklaring på lyden. Vi har bare måttet acceptere, at her er nogle små ekstremt veludviklede krigsmaskiner, som har et våben, der ikke kan forklares.
Til gengæld ved man noget om, hvad gråden gør ved forældrene.
»Forældres hjerter slår langsommere, og deres blodtryk stiger, når de hører babygråd. Det er noget, der sker helt automatisk, og som skal gøre os klar til at reagere,« siger ph.d. Marissa Alvarez, der har forsket i babygråd.
Og det kan da være en trøst – jo mere min lille datter græder, jo mere klar bliver jeg til at tage mig af hende. Så er der kun tilbage at finde ud af, om det er sult eller søvn.