Af Sara Schlüter

sasc@dny.dk

@BRØD:Hvert år besøger en halv million mennesker Auschwitz. Den tidligere koncentrationslejr er blevet det vigtigste symbol på den nazistiske udryddelse af seks millioner jøder under Anden Verdenskrig.

Men det er måske snart forbi. For Auschwitz er ved at falde fra hinanden. 60 års regn, slud og besøgende har sat sit tydelige præg på lejrens bygninger. Også efter-ladenskaberne fra lejrens mange ofre er ved at gå til. Hår, briller, legetøj og andre ting, som sigøjnerne, jøderne og de homoseksuelle efterlod, før de blev gennet ind i gaskamrene, er langsomt ved at smuldre og forsvinde. Nu forsøger ledelsen af lejren at redde, hvad reddes kan.

»Hvis der er et sted i verden, der bør blive bevaret som påmindelse af, hvilke konsekvenser racisme har, så er det dette sted,« sagde direktøren for Auschwitz, Piotr Cywinki, i september.

Han tilføjede, at den opgave bliver sværere at løse for hvert år, der går.

Nu har lejren ansat flere folk i forsøget på at redde bygninger og inventar, og 260 mennesker arbejder lige nu på restaureringen.

Bygget i hast

Et af de største problemer med Auschwitz er, at lejren ikke blev bygget til langvarigt brug. For nazisterne var det kun et spørgsmål om tid, før de ville løbe tør for folk at sende i gaskamrene. Lejren, som egentlig består af to lejre, der ligger lige op ad hinanden, blev derfor i hast bygget i 1943 efter beslutningen om Endlösung – Den Endelige Løsning: udryddelsen af det jødiske folk.

Museet efterlyser bidrag, der skal hjælpe med at bevare stedet i dets nuværende tilstand. Men det er dyrt. Planen om at bygge en kæmpe kuppel over Ausch-witz er blevet afvist på grund af lejrens størrelse. Den strækker sig over to kvadratkilometer. Tiden er klart den største udfordring i bevarelsen af lejren.

»Konservatorer er ligesom læger. Vi kan forlænge liv, men ikke for evigt,« siger direktør Piotr Cywinki.

Et af de områder, hvor museet har held med livsforlængelsen, er i sko-afdelingen. Museet har over 80.000 sko – de fleste uden en makker. For at få dem i stand blev skolebørn inviteret til at hjælpe med at rense og pudse dem.

Det er et arbejde, som påvirker de involverede dybt.

»Arbejdet er endeløst, omhyggeligt og hjerte-skærende. Da vi arbejdede med børneskoene, græd nogle af os hele tiden,« siger chefkonservator Rafal Pioro til Reuters.

@FAKTA BRØD SLUT:Man kan læse mere eller give et bidrag på www.auschwitz.org.pl.