Blå blok og Socialdemokraterne freder de voksne mandlige flygtninge i de nye strikse familiesammenføringsregler. Kun otte mænd mellem 18-39 år ville være blevet ramt af stramningerne i år, viser nye tal, som Radio24syv har fået fra Udlændingestyrelsen.

Danmarks seneste asylstramning rammer næsten kun kvinder og børn, mens yngre mænd, der flygter alene til Danmark, går fri.

Et flertal i Folketinget vil i januar beslutte, at flygtninge med såkaldt "midlertidig beskyttelsesstatus" skal vente tre år - mod i dag ét år - på at få familiesammenføring. Men de nyeste tal for myndighederne, opgjort den 31. oktober, viser, at stramningerne kun vil ramme ganske få flygtninge, i år indtil videre 809 flygtninge ud af i alt 3.831, der har fået opholdstilladelse.

En nærmere gennemgang af disse tal viser, at det især er kvinder og børn, der har "midlertidig beskyttelsesstatus" - og som dermed rammes af de nye stramninger, mens mændene slipper.

Ud af de i alt 809 flygtninge, der i år ville være omfattet af de stramme regler, er 758 kvinder og børn - kun 51 er mænd.

142 er børn under 9 år, mens 325 er børn under 18 år, viser Radio24syvs gennemgang af Udlændingestyrelsens tal. Til sammenligning rammes ingen mænd mellem 18 og 24 år og kun otte mænd mellem 25 og 39 år.

Samlet set ville 77 procent af dem, som ville have fået deres ret til familiesammenføring udskudt til tre år, være kvinder og børn, viser tallene fra Udlændingestyrelsen.

Regeringens asylstramninger rammer især kvinder og børn, fordi mændene får asyl på et andet grundlag, som regeringen ikke kan stramme på uden at komme i karambolage med sine internationale forpligtelser, siger Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder, til Radio24syv.

Integrationsminister Inger Støjberg (V) har opnået enighed om de nye stramninger med hele blå blok og Socialdemokraterne.

Men det brede flertal i Folketinget strammer ikke familiesammenføringsreglerne for 80 procent af asylansøgerne - af hensyn til de internationale konventioner. Derfor er det kun de flygtninge, der får asyl på det lovgrundlag, der hedder "midlertidig beskyttelsesstatus", som bliver ramt af den nye lov. Det er især kvinder og børn.

Hos De Radikale er man overrasket over, at asylstramningerne rammer så mange børn og kvinder.

- Det er nyt for os, at det er dem det rammer. Det bliver vi nødt til at tage til efterretning, siger udlændingeordfører Sofie Carsten Nielsen til Radio24syv.

Det Radikale Venstre er imod stramningen, der betyder at flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus må vente tre år på at få familiesammenføring. Partiet var dog selv med til at gennemføre en asylstramning i 2014, som betød at flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus skulle vente ét år på familiesammenføring.

- Dengang havde vi ikke tal på, hvem det ville ramme. Målet var, at kommunerne fik mulighed for at omstille sig til en ny situation, siger Sofie Carsten Nielsen til Radio24syv.

Hovedparten af asylansøgerne - og især de unge mænd - opnår asyl som konventionsflygtninge, fordi de ifølge loven flygter fra for eksempel militærtjeneste. Dermed er de beskyttet af FN's flygtningekonvention og har stadigvæk ret til at få hurtig familiesammenføring.

Blå blok og Socialdemokraterne ventes at vedtage pakken endeligt i januar. Det har ikke været muligt for Radio24syv at få en kommentar fra Socialdemokraterne og Venstre.

I årets 10 første måneder har i alt 13.425 mennesker søgt asyl i Danmark.