Hele to FN-komitéer har modtaget en klage over Danmark fra Foreningen for Udlændingeretsadvokater.
Det oplyser foreningen til Politiken.
Både FN's Torturkomité og FN's Menneskerettighedskomité skal forholde sig til, om 13 afviste asylansøgere har fået afslag fra Flygtningenævnet så kort tid før deres udrejsedato, at FN-komitéerne har haft urimeligt kort tid til at afprøve afvisningen.
Ifølge advokaterne har FN oplyst, at man skal bruge mindst 48 timer på at vurdere, om der skal skrides ind i en sag og bremses en udsendelse.
Ritzaus gennemgang af Politikens oplysninger viser, at der i syv af de 13 sager har været mindre end 48 timer mellem tidspunktet for afslaget, og det udrejsetidspunkt, som Rigspolitiet har fastsat.
I fem af de resterende sager er afslaget faldet en fredag, mens udrejsen har været planlagt til om mandagen, hvilket har besværliggjort kontakten til FN på grund af den mellemliggende weekend.
- Det er for kort tid, til at vi på ordentlig vis kan varetage ansøgerens konventionssikrede ret til at få efterprøvet afslaget ved en af FN's komitéer, siger advokat Niels-Erik Hansen fra Foreningen for Udlændingeretsadvokater til Politiken.
Ifølge ham har advokaterne fået at vide fra FN, at det er uacceptabelt, at de kommer med sagerne i sidste øjeblik.
Der er tale om sager, hvor ansøgerne har anmodet Flygtningenævnet om at genoptage behandlingen af asylsagen, efter at nævnet har truffet afgørelse.
Ifølge Politikens oplysninger har FN i ni af sagerne bremset udsendelsen, mens en tiende sag, som FN ikke nåede at behandle inden udsendelsen, er blevet genoptaget.
I nogle tilfælde er FN's kontraordrer kommet, mens de udviste har været på vej i lufthavnen, eller sågar mens flyet gjorde klar til at lette.
Hos Flygtningenævnet påpeger sekretariatschef Stig Torp Henriksen dog, at mange sager først søges indbragt for FN kort tid før den planlagte udsendelsesdag.
I fem tilfælde har nævnet oplevet, at det er sket mindre end en uge før afrejsedatoen.
Han mener derfor, at advokaterne bør involvere FN i sagerne på et tidligere tidspunkt. Det afviser de dog med henvisning til, at sagerne skal afsluttes i Danmark, før FN vil behandle dem.
Over for Politiken påpeger Louise Halleskov Storgaard, som forsker i udlændingeret ved Aarhus Universitet, at de korte frister ikke er i strid med menneskerettighederne.
Hun mener i stedet, at FN i genoptagelsessagerne bør slække på kravet om, at de først vil går ind i en sag, når de nationale retsmuligheder skal være udtømt.
/ritzau/