De færreste regner nok med, at Statsforvaltningens embedsmænd sidder klar på kontoret juleaftensdag for at behandle borgernes henvendelser om navneændringer, indfødsret og andre papirsager.
Det føles som et slag i ansigtet at takken for den indsats nu er, at de tager tre fridage fra os.
Forvaltningens kontorer holder da også lukket, og medarbejderne bliver sendt hjem til rødkålen og de brunede kartofler. Men selvom de ikke kan vælge, om de vil arbejde eller ej, skal de ansatte alligevel bruge én af deres fridage. Det samme gælder for nytårsdag og Grundlovsdag.
- Der er ikke særlig god stemning blandt kollegerne. Det er jo ikke ligefrem personalepleje, det her. Vi mister tre fridage, som vi har haft siden 1970'erne, uden at få noget igen, siger Arne Madsen til Avisen.dk.
Han er tillidsmand for de omkring 150 Djøf'ere i Statsforvaltningen, og er en af dem, der fremover mister tre fridage om året.
Et slag i ansigtet
I fredags blev en omstridt voldgiftssag nemlig afgjort sådan, at de statslige arbejdsgivere har fået ret til at inddrage juleaften, nytårsdag og Grundlovsdag som fridage. Det betyder, at de ansatte nu skal bruge en fridag på at holde fri disse dage, selvom arbejdspladsen er lukket.
Fridagene er ikke sikret i overenskomsten, men det har været kutyme de sidste mange år, at de ansatte fik arbejdsgiverbetalt fri, mens arbejdspladsen holdt lukket. Derfor er dagene kendt som kutymefridage.
Det bliver der nu lavet om på. Oprindeligt var det kun Skat, der havde ønsket at inddrage fridagene, men allerede inden fredagens dom var faldet, havde det daværende Social- og Indenrigsministeriet varslet, at de ville følge trop.
Derfor gælder afgørelsen også for ministeriets forvaltninger som Statsforvaltningen, Danmarks Statistik, Socialstyrelsen og Ankestyrelsen.
Arne Madsen, der til dagligt arbejder i Statsforvaltningens afdeling i Nykøbing-Falster, fortæller, at afgørelsen kommer oven i en stor fusion i 2013 og en række nedskæringer. Sidste år blev 19 ansatte i forvaltningen sparet væk.
- Vi har lige været igennem en voldsom omstrukturering og en række sparerunder, hvor folk har knoklet som gale for at få det hele til at fungere. Det føles som et slag i ansigtet at takken for den indsats nu er, at de tager tre fridage fra os, siger han.
Frygter tendensen vil sprede sig
Hos de offentligt ansattes forhandlingsfællesskab, OAO, frygter formand Flemming Vinther nu, at tendensen vil sprede sig til resten af den offentlige sektor.
- Vi ved jo, at idéer spreder sig, når arbejdsgiverne sidder og prøver at få deres regneark til at hænge sammen. Og det kan også godt være, at det ser flot ud i regnearkene, når man lige kan spare tre fridage væk. Men det ser altså knap så flot ud hos de tusindvis af offentligt ansatte, der mister tre fridage om året, siger han til Avisen.dk.
Den øverste ansvarlige på arbejdsgiversiden, minister for offentlig innovation, Sophie Løhde, har tidligere været indkaldt i samråd om sagen. Her gav hun opbakning til ledere i staten, der inddrager fridagene.
- Lokalt besluttede medarbejdergoder som eksempelvis arbejdsgiverbetalte fridage er ikke støbt i cement og uforanderlige.
Sophie Løhde fastslog på samrådet, at de statslige arbejdsgivere efter hendes mening skal have ret til at opsige lokale aftaler om arbejdsgiverbetalte fridage:
- Så nej, jeg har ikke tænkt mig, at vi fra centralt hold skal tvinge de statslige arbejdsgivere til at opretholde arbejdsgiverbetalte fridage.