For en gruppe ansatte i staten koster det fremover en feriedag, hvis de holder fri juleaftensdag, nytårsaftensdag eller grundlovsdag.
Hidtil har de dage været fridage med løn for medarbejdere i Skat og Spillemyndigheden, men det gode bliver nu strøget fra listen.
Det står klart, efter at de to myndigheder har fået medhold i, at de kan opsige de arbejdsgiverbetalte fridage.
Afgørelsen er blevet offentliggjort fredag aften på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside.
Det ærgrer ikke overraskende en række faglige organisationer.
- Det betyder, at de ansatte skal arbejde mere for samme løn, fordi de skal bruge feriedage på at holde fri de dage, der typisk er lukket på arbejdspladserne, siger Sara Vergo, formand for de offentligt ansatte i fagforbundet Djøf.
Hos Djøf frygter man, at det vil sprede sig til andre statslige arbejdspladser. Håbet er dog, at der vil blive holdt fast i jule- og nytårsfri.
- Det er svært at sige, hvilke konsekvenser det får. Vi håber selvfølgelig, at det ikke breder sig, og at arbejdsgiverne kan se, at det er fornuftigt ikke at tage privilegier fra folk uden kompensation, siger Sara Vergo.
For mange offentligt ansatte er det bestemt i overenskomsten, der er forhandlet på plads mellem de ansatte og arbejdsgiverne, om de pågældende dage er arbejdsdage eller fridage.
For de ansatte i blandt andet Skat er dagene ikke direkte skrevet ind i overenskomsten. Men det har været kutyme i årevis, at de ansatte holdt fri, lyder argumentet fra flere fagforbund.
Med afgørelsen bliver der sat punktum for voldgiftssagen. Sagen begyndte i 2013, hvor Skat meddelte de ansatte, at fridagene var inddraget.
Formand for Akademikerne Lars Qvistgaard er overrasket over afgørelsen. Han opfordrer arbejdsgiverne til at slå koldt vand i blodet, hvis de overvejer at gøre det samme som i Skat.
Carsten Eckhart Thomsen, der er formand for cirka 12.000 offentligt ansatte i Ingeniørforeningen IDA, kalder det "en sort dag for medarbejderne på det statslige område."
/ritzau/