Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsdag.
De tre dage kan blive centrale, når de offentligt ansatte næste år skal forhandle overenskomster med deres arbejdsgivere i stat, kommune og regioner.
- Det er noget, der fylder rigtig meget ude blandt medlemmerne i de lokale klubber og afdelinger, siger Flemming Vinther, formand for de offentligt ansattes forhandlingsfællesskab OAO, til Avisen.dk.
Mister 8750 kr. om året
Debatten er blusset op, efter at en omstridt voldgiftsdom i fredags fratog en række statsligt ansatte retten til at holde fri på arbejdsgiverens regning på de tre dage.
Fridagene har ikke hidtil været en del af overenskomsten, men det har været kutyme de sidste mange år, at de ansatte fik arbejdsgiverbetalt fri, mens arbejdspladsen holdt lukket. Derfor er dagene kendt som kutymefridage.
Men i fredags fik Skat og en række andre statslige institutioner lov til at fratage de ansatte fridagene uden at give dem mere i løn.
En ændring, som ifølge fagforeningen Akademikerne svarer til en lønnedgang på mellem 1,2 og 1,6 procent. For deres medlemmer betyder det op til 8.750 kroner mindre i løn om året, skriver Berlingske.
OAO frygter, at tendensen vil sprede sig til resten af den offentlige sektor.
Forhandlingsfællesskabet har netop taget hul på at diskutere krav til de næste overenskomster med medlemmerne. Her er Flemming Vinther sikker på, at de tre fridage vil komme op.
- Jeg vil dog være meget forsigtig med at udråbe det som et krav, så vi ikke risikerer at medlemmerne kommer til at betale for fridage, som de netop har mistet retten til, siger han.
Tab af tillid
Slaget om fridagene begyndte, da Skat ønskede at inddrage de tre dage. Det har undervejs i forløbet været med til at skabe så giftig stemning mellem de statsansatte og regeringen, at de statsansatte i december opsagde deres samarbejde offentligt.
Det tab af tillid kan få konsekvenser for forhandlingerne, frygter Flemming Vinther.
- Det skaber gode arbejdspladser og mere effektive medarbejdere, når de ansatte og ledelsen sammen kan blive enige om den rigtige balance mellem krav og arbejdsvilkår. Når medlemmerne mister tilliden til, at de lokale ledelser kan sikre deres rammer, kan det skabe et krav om meget detailstyrede krav til de centrale forhandlinger, siger han.
De offentligt ansatte og arbejdsgiverne skal udveksle krav i efteråret. Først i foråret 2018 skal de nye overenskomstaftaler være på plads.