Armeniens parlament vælger regeringschef efter politisk uro

En politisk krise i Armenien er ikke slut, efter ekspræsident Sargsyan har forladt post som premierminister.
- 1. maj er landets parlament indkaldt til ekstraordinært møde, hvor en ny premierminister vil blive valgt, siger formanden for Armeniens parlament, Ara Babloyan, ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.
- 1. maj er landets parlament indkaldt til ekstraordinært møde, hvor en ny premierminister vil blive valgt, siger formanden for Armeniens parlament, Ara Babloyan, ifølge det russiske nyhedsbureau Tass. Foto: Karen Minasyan/AFP

Parlamentet i Armenien vælger premierminister 1. maj.

Det sker i forlængelse af de seneste to ugers politisk uro, hvor tidligere præsident Serzh Sargsyan under massivt folkepres har trukket sig fra posten som nytiltrådt premierminister.

- 1. maj er landets parlament indkaldt til ekstraordinært møde, hvor en ny premierminister vil blive valgt, siger formanden for parlamentet, Ara Babloyan, ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Tusinder af armeniere har protesteret i gaderne over regeringen og i særdeleshed over Sargsyan.

Sargsyan, som var præsident fra 2008 til 2018, nåede blot at være premierminister i fem dage. Han trak sig mandag.

Det skete efter et meget opsigtsvækkende direkte tv-møde med oppositionsleder Nikol Pashinyan, som iført camouflagetøj og håndforbinding tørt konstaterede om regeringschefen: Du er færdig.

Pashinyan blev tilbageholdt og forsvandt efter mødet med premierministeren, men han er siden dukket op igen. Og protesterne er fortsat, efter at Sargsyan har trukket sig.

Vreden mod Sargsyan har rod i, at han havde lovet, at han ikke igen ville blive premierminister, da han støttede en ændring af forfatningen, som gjorde netop det jobskift muligt.

Men for nogle uger siden skete det så alligevel. Sargsyan skiftede job fra præsident til premierminister, som han også var fra 2007 til 2008.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.