Måske er vi det endelige bevis på en pagt mellem menneskeheden og Gud snublende nær.
Måske befinder vi os endda på tærsklen til et bevis på selve Gud.
Og måske kan det blive vores død.
Forleden offentliggjorde universitetet i Hamburg, at arkæologer med professor Helmut Ziegert i spidsen mener, at have fundet dronningen af Sabas forsvundne palads i byen Aksum i Etiopien.
Men ikke nok med det. Arkæologerne tror også, at de dermed har fundet det sted, hvor Pagtens Ark har været skjult gennem årtusinder.
Pagtens Ark var den helligdom, som indeholdt de 10 bud, som Gud dikterede til Moses på Sinai-bjerget for 3.000 år siden.
Den ark er ifølge Bibelen den eneste direkte forbindelse, som et menneske nogensinde har haft til gud. Eller som det blev beskrevet i den første Indiana Jones-film: Pagtens Ark er telefonen til Gud.
Arkæologerne har udgravet paladset under et andet palads, der tilhørte en senere kristen konge i Etiopien. Og måden paladset og det alter, der skulle have indeholdt arken, er bygget op på i forhold til stjernerne, indikerer, at paladset er dronningen af Sabas.
Buddene fra Gud
Ifølge Det Gamle Testamente gik Moses op på Sinai-bjerget. Her gav Gud ham to stentavler med de 10 bud.
Da Moses vendte tilbage til det jødiske folk i ørkenen, smadrede han tavlerne i raseri over, at folket i ventetiden var begyndt at tilbede en guldkalv.
Senere dikterede Gud igen de 10 bud til Moses, som mejslede dem ind i tavlerne.
Herefter beordrede Gud, at Moses skulle gemme tavlerne i en ark, der skulle udsmykkes med to engle på låget.
I de følgende år blev arken involveret i en lang række krige og dødsfald. Arken indeholdte en ekstrem destruktiv kraft, der medvirkede til at smadre Jerichos mure, og som betød øjeblikkelig død for alle, der kom den for nær.
I hele perioden talte Moses med Gud, der åbenbarede sig i tomrummet mellem arkens to engle.
Siden gik arken i arv gennem århundrederne indtil den forsvandt fra Kong Salomons tempel i Jerusalem i forbindelse med, at babyloneren Nebukadnesar II i 597 før Kristus erobrede byen.
Herefter er sporet iskoldt.
Det er her, dronningen af Saba og de tyske arkæologer kommer ind i billedet.
Dronningen af Saba
Dronningen af Saba eksisterede ifølge Bibelens Gamle Testamente og Koranen i det 10. århundrede før kristus. Hun herskede i det nu forsvundne storrige Saba, der strakte sig fra Yemen i Mellemøsten til Etiopien i Afrika.
Vores viden om dronningen er stærkt begrænset. Men ifølge både Koranen og Det Gamle Testamente besluttede hun at besøge Kong Salomon i Israel efter at have hørt om hans umådelige visdom. Hun medbragte ekstreme rigdomme fra sit rige. Dronningen blev hurtigt imponeret over kong Salomon, og de to statsoverhoveder havde et behageligt møde. Hverken Koranen eller Bibelen nævner et seksuelt forhold mellem de to.
Men i den etiopiske tradition nedstammer landets royale familie, der regerede frem til 1974, fra mødet mellem Salomon og dronningen. De to fik nemlig sønnen Menelik 1.
Dommens dag
Blandt de mange teorier om, hvor pagtens ark blev af, går en på, at Salomons og dronningens søn Menelik 1. førte arken ud af Jerusalem, inden Nebukadnesar II smadrede templet.
De tyske arkæologer med professor Helmut Ziegert i spidsen har ikke nævnt tegn på, at selve arken er i ruinerne efter paladset. Men det ville mange etiopere også finde besynderligt. På de kanter er det nemlig alment kendt, at Pagtens Ark befinder sig i et tempel i byen Aksum. Som er den selv samme by, som paladset nu er blevet fundet i.
Her er arken i århundreder blevet vogtet af munke, der inden deres død udpeger den næste vogter. Når først man er udpeget, kan man ikke forlade templet.
Selv om det synes snublende nær at trænge ind i templet og se sig omkring, så er der endnu ingen, der har vovet at trodse arkens vogtere. Men måske kan fundet af dronningens palads endeligt bevise, at arken, og dermed Guds ord, er i Aksum.
Det er dog ikke nødvendigvis en god ting. For i Det Nye Testamentes Matthæus evangelium forkynder Jesus, at på selve dommens dag vil dronningen af Saba genopstå og anklage de vantro, der krævede bevis for Guds eksistens.