Danskerne er parat til at sende tusindvis af arbejdsløse ud for at rydde sne, fjerne skrald i parker eller klippe hække for pensionister.
Så mange som 71 procent af danskerne ønsker arbejdsløse på kontanthjælp sendt ud i såkaldte nyttejob, viser en ny måling udført for A4.
Kun blandt Enhedslistens vælgere er der modstand mod de nyttejob, som regeringen vil indføre med sin reform af kontanthjælpen. Og selv modstanden fra Enhedslisten kan vendes, afslører Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører.
Ifølge undersøgelsen, som YouGov har foretaget for A4, tager kun 14 procent af danskerne afstand fra nyttejob.
Professor og arbejdsmarkedsforsker John Andersen fra Roskilde Universitet har gennem mange år forsket i beskæftigelsespolitik. Han mener, der er flere forklaringer på danskernes opbakning til nyttejob.
- Når der er så bred opbakning til at indføre nyttejob, har det vel to forklaringer. En gruppe vil sige, at 'det er sandelig på tide, at kontanthjælpsmodtagerne skal lave noget for pengene', mens en anden gruppe glæder sig over, at ledige med dette tiltag får en form for jobgaranti, siger John Andersen, og fortsætter:
- Ordningen med fleksjob har vist, at der er kæmpe interesse for at kunne arbejde på særlige vilkår. Samtidig er der jo sparet masser af almindelige jobfunktioner væk i den offentlige sektor, som der er behov for at genindføre. Det helt afgørende er derfor, om det bliver fornuftige nyttejob - på fornuftige vilkår.
Blandt SF's vælgere er der også stor opbakning til nyttejob og reformen af kontanthjælpen som helhed.
Før præsentationen af reformen var der ellers en del skepsis i både SF's bagland og folketingsgruppe - blandt andet over for at halvere kontanthjælpen til mange unge mellem 25 og 29 år.
Men nu peger A4's måling på, at SF'erne er glade for den samlede reformpakke. Omkring seks ud af ti SF'ere bakker således op om at indføre nyttejob, og en tilsvarende andel er med på at sætte velfungerende unge ned på en ydelse svarende til SU.
Opbakningen fra partiets vælgere glæder SF's politiske ordfører, Jesper Petersen.
- Når først SF'ernes kendskab til reformen er blevet større, tror jeg faktisk, at de bliver endnu mere positive. SF'erne finder det blandt andet betryggende, at unge med psykiske eller sociale problemer kan forblive på deres nuværende ydelse og ikke skal ned på SU-niveau, samt at kontanthjælpsmodtagere fremover skal have én koordinerende sagsbehandler i stedet for som nu at skulle forholde sig til mange forskellige myndighedspersoner, siger Jesper Petersen.
Ifølge den nye måling går mindst 60 procent af vælgerne hos Folketingets partier ind for at indføre nyttejob. Eneste undtagelse er Enhedslistens vælgere. Her er 44 procent imod nyttejob, mens 39 procent er for.
Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl forstår godt sine vælgeres skepsis. Han peger på den såkaldte Aalborg-model, hvor unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år er blevet mødt med et krav om at udføre havearbejde for at få kontanthjælp.
- Hvis nyttejob handler om som i Aalborg at skræmme folk væk fra kontanthjælp, så er vi klart meget imod. Hvis man vil stille krav til arbejdsløse om at udføre samfundsnyttigt arbejde, så skal arbejdet ikke være ydmygende eller have karakter af nærmest at være straffearbejde, fastslår Christian Juhl.
Aalborg-modellen har i høj grad inspireret beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til at indføre nyttejob. Hun har imidlertid i sit forslag til reform af kontanthjælpen ikke skrevet, hvad nyttejob egentlig skal indeholde. I forslaget står der kun, at 'et nyttejob er karakteriseret ved at omfatte samfundsmæssige opgaver, der skaber nytte'.
Kilde: Ugebrevet A4