Mens beskæftigelsen stiger, og flere brancher ligefrem taler
om mangel på arbejdskraft, oplever de tilbageværende omkring 100.000 arbejdsløse
en stigende mistænkeliggørelse.
- Det er glædeligt, at ledigheden falder, men det forstærker
den sociale udstødelse af dem, der stadig står udenfor. Når tiden skriger på
arbejdskraft, bliver det anset for stadig mere tumpet og kriminelt at være
arbejdsløs, siger Erling Frederiksen, formand for Landsorganisationen af
Arbejdsledige, til Kristeligt Dagblad.
Tendensen er, at arbejdsløse både skal påtage sig et hvilket
som helst arbejde, og har de pligt til at udtrykke, at de er glade for at
arbejde, mener Erling Frederiksen.
–I gamle dage kunne man godt møde op i skurvognen, være med
til at grave huller hele dagen, og imens gå og bande over, at man ikke gad. I
dag er den indstilling bortvisningsgrund, siger han til Kristeligt Dagblad.
Men faktisk vil de fleste ledige gerne i arbejde. 80 procent
af de ledige er umiddelbart indstillet på at tage et arbejde. Blandt de
resterende 20 procent er der mange, som kun siger fra, fordi de har et job på
hånden, er ved at uddanne sig eller ønsker at gøre deres aktivering færdig.
- Kun én procent siger direkte, at de ikke har lyst til at
komme i arbejde, forklarer Mikkel Bo Madsen, forsker ved
Socialforskningsinstituttet, til Kristeligt Dagblad. Han har netop har offentliggjort
en undersøgelse af lediges indstilling til at arbejde og virksomheders og sagsbehandleres
opfattelse af ledige.
Problemet er, at systemet er nødt til at gå hårdt til de alle
arbejdsløse for at få fat i de få, der reelt ikke vil arbejde, mener ekspert.
- For eksempel mødre, der synes, det er samfundsnyttigt, at
at de passer deres børn hjemme, til de er 18 år, mens de hæver dagpenge eller
kontanthjælp. Det er det måske også. Det har samfundet bare ikke råd til, siger
Niels Kærgård, professor ved Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns
Universitet og tidligere overvismand, til Kristeligt Dagblad.