Kvinder med job i landets kommuner, der håber på et særligt lønløft ved de aktuelle overenskomstforhandlinger, får allerede nu en kold skulder af arbejdsgiverne.
En række fagforbund har stillet krav om en særlig pulje på 85 millioner kroner til ligeløn og til et ekstra løft af lavtlønnede grupper. Men det er ikke et krav, som arbejdsgivernes topforhandler, borgmester Michael Ziegler (K) har tænkt sig at indfri.
- Kravet klinger dårligt i mine ører, siger topforhandleren fra Kommunernes Landsforening.
Han henviser til den daværende regerings lønkommission, som i kølvandet på pædagoger, sygeplejersker og sosu-medarbejderes strejker i 2008 gennem-analyserede en række fag.
- Konklusionen var klar: Der var ikke et ligelønsproblem og ikke et lavtlønsproblem. Man får samme løn for samme arbejde. Så er der en tendens til, at mænd og kvinder ikke vælger det samme arbejde.
- Det gør selvfølgelig, at der er en forskel på, hvad de får i løn. Det ville være lidt bizart, hvis en sektor, hvor 75 procent af de ansatte er kvinder, skulle have et ligelønsproblem, siger Michael Ziegler.
Han er også optaget af, at lønnen i kommunerne ikke må komme til at ligge markant højere end på det private arbejdsmarked.
- De lavestlønnede job i kommunerne ligger ikke dårligere sammenlignet med den private sektor. Vi er også nødt til at være ansvarlige i forhold til afsmitning på den private sektor. Det er ikke vores opgave at sætte den private sektor under pres, siger Michael Ziegler.
Mere kompliceret end som så
De faglige organisationer har argumenteret med, at lønnen i en række kvindedominerede fag ligger lavt som følge af den indplacering, de fik med tjenestemandsreformen tilbage i 1960'erne. Og at tiden nu er inde til at rette op på skævhederne.
FOA, BUPL, Dansk Sygeplejeråd og en række andre fagforbund har op til forhandlingerne konstateret lønforskelle på 10, 20 og 30 procent efter at have sammenlignet lønnen i fag med samme uddannelseslængde på udvalgte kvinde- og mandeområder.
Michael Ziegler fastholder imidlertid, at løndebatten er 'mere kompliceret end som så.' Han nævner, at en række kommunale job, der også findes på det private arbejdsmarked, for eksempel tekniske fag, er med til at fastsætte lønniveauet i kommunerne.
- Til gengæld er der også rigtig mange fag, hvor det ikke er sådan, og det kan godt give anledning til nogle forskelle, som man kan filosofere over. Er det nu retfærdigt? Løn er jo ikke nødvendigvis udtryk for den allerhøjeste retfærdighed. Det er også et udtryk for, at kommunerne er ude på et arbejdsmarked og købe den arbejdskraft, de skal bruge. Og at dynamikkerne på dét arbejdsmarked er med til at sætte nogle lønniveauer, siger Michael Ziegler.
Stigende utilfredshed
I BUPL står formand Elisa Bergmann fast på krav om reallønsstigning og den særlige ligelønspulje. Hun noterer sig, at lønkommissionen i 2010 rangerede pædagoger som den ringest lønnede gruppe med en mellemlang, videregående uddannelse som baggrund. Det skal der rettes op på, mener formanden for de 57.000 medlemmer af BUPL.
- Jeg kan mærke en stigende utilfredshed med forhold, som man i lang tid har syntes, var uretfærdige. Hvis man hele tiden føler, at man mangler ressourcer og får afvist et krav om ligeløn, så har vi en medlemsskare, der føler sig trådt på, siger Elisa Bergmann.
Ifølge BUPL-formanden har anerkendelsen af pædagogers faglighed 'aldrig været større.'
- Men lønniveauet er stadig et levn fra gamle dage, hvor man talte om pasning i stedet for pædagogik. Der er altså et ligelønsproblem i Danmark, og vi skal tage første skridt mod ligeløn nu, erklærer Elisa Bergmann.
Mens KL afviser kravet om en særlig pulje til ligeløn og lavtlønnede, har organisationen selv foreslået en særlig rekrutteringspulje med mere end 500 millioner kroner målrettet sosu-personale og sygeplejesker. Læs mere om puljen her