En række fagforbund beder nu Folketinget om hjælp til at sikre ligeløn.
Appellen kommer umiddelbart efter overenskomstforhandlingerne, hvor sosu'er, pædagoger, socialpædagoger og sygeplejersker forhandlede sig til en særlig ligelønspulje på 51 millioner kroner. Puljen er målrettet kvindedominerede faggrupper i kommunerne.
Men de 51 millioner kroner udgør en beskeden del af kommunernes samlede lønsum på 170 milliarder kroner, og det er baggrunden for, at politikerne bliver bedt om at spæde til, fortæller FOAs chefforhandler, den nyligt afgåede forbundsformand, Dennis Kristensen.
- Vi kommer ikke til at opleve reel ligeløn, med mindre vi får udvidet de økonomiske rammer. Det kræver, at Folketinget kommer på banen, siger Dennis Kristensen.
Lønforskelle på op til 30 procent
Op til overenskomstforhandlingerne skrev fagforbundene FOA, BUPL, Socialpædagogernes Landsforbund og Sundhedskartellet, der repræsenterer Dansk Sygeplejeråd og 10 andre fagforbund, til samtlige medlemmer af Folketinget og bad om en håndsrækning.
Ifølge fagforbundene er der konstateret lønforskelle på 10, 20 og 30 procent, når man sammenligner lønnen i fag med samme uddannelseslængde på udvalgte kvinde- og mandeområder. Lønforskelle i det omfang er det ikke realistisk at udjævne ved forhandlingsbordet, lød argumentet for, at politikerne skulle hjælpe. Hidtil har kun Enhedslisten erklæret sin støtte til appellen.
- Nu har vi leveret vores lille bidrag og dokumenteret, at vi tager det her alvorligt. Vi sender så stafetten videre til Folketinget og siger, at I må også bidrage til, at vi ved næste overenskomstforhandling kan gøre noget, der fylder meget mere og gør et større indhug i uligelønnen, siger Dennis Kristensen, der afviser, at ønsket om den politiske håndsrækning er et brud på den kendte danske forhandlingsmodel.
- Det er politikerne, der fastslætter den økonomiske ramme, vi forhandler indenfor, siger Dennis Kristensen.
Pædagoger halser efter lærerne
Udover ekstra løn-kroner opfordrer de faglige organisationer Folketinget til at sikre bedre redskaber til at kunne bruge ligelønsloven i praksis. Konkret handler det om et system, der kan vurdere arbejde af samme værdi, som ifølge loven skal honoreres med lige løn. Pædagogernes fagforbund, BUPL, er for eksempel optaget af, at pædagoger halser efter de betydeligt bedre lønnede lærer-kolleger, som de arbejder tæt sammen med i folkeskolen.
- Vi har brug for en ændring af ligelønsloven. Når der ikke føres ligelønssager mere, er det, fordi vi mangler redskaberne til at til måle lønnen i job af samme værdi, siger Dennis Kristensen.
Da overenskomstforhandlingerne blev indledt, erklærede Kommunernes Landsforenings topforhandler, Michael Ziegler, at ligelønskravet klingede 'dårligt' i hans ører. Han kaldte det tillige 'bizart,' hvis en sektor, hvor 75 procent af de ansatte er kvinder, skulle have et ligelønsproblem.
Hvad har fået dig til at skifte mening?
- Det har den danske model. Den danske forhandlingsmodel. Selvfølgelig kommer man til en overenskomstforhandling med forskellige synspunkter, erklærede Michael Ziegler, da han onsdag underskrev de sidste protokollater, der ud over ligelønspuljen rummer en særlig rekrutteringspulje og en lavtlønspulje til en samlet værdi på 544 millioner kroner.
Læs Avisen.dk’s dækning af OK18