Vi skal gøre det nemt for udenlandsk arbejdskraft at komme til Danmark. Det peger flere erhvervs-og arbejdsgiverorganisationer på i et debatindlæg i Berlingske Business.
Det er direktører for Landbrug og Fødevarer, Dansk Energi, Horesta, Lægemiddelindustrieforeningen og Danske Rederier, der peger på behovet for flere talenter.
De fem vil kigge ud over Europas grænser for at sikre en fortsat vækst i Danmark og give brancherne mulighed for at klare sig i konkurrencen fra andre lande.
- Vi bør derfor sikre større fleksibilitet og krav til løn-niveau, som ikke går på kompromis med eksisterende vilkår, men samtidig er på et niveau, hvor vi kan tiltrække de udenlandske statsborgere, som vi har brug for, skriver de.
De vil gøre det nemt for udenlandsk arbejdskraft at komme til Danmark og finde bolig. Både for en kortere eller en længere periode.
Man kan se mere om fremstødet for udenlandsk arbejdskraft her.