Den internationale storbank HSBC mener at kunne sætte et prisskilt på tab og ødelæggelser gennem 3 års arabisk forår med omfattende uro i Egypten, Tunesien, Libyen, Syrien, Jordan, Libanon og Bahrain.
Banken mener, at landenes samlede nationalprodukt bliver 35 procent lavere, end hvis der ikke havde været et “forår”. Bankens analyse omtales af NPR, amerikansk public radio. Financial Times rapporterer, at prisskiltet bliver 800 milliarder dollar ved udgangen af 2014.
Men nu er det ikke bare kolde statistikker det hele. Arbejdsløsheden er meget høj, massiv uro er nærmest hverdag, samfundets systemer bryder sammen, og militærkup er ikke god regeringsførelse.
Pris pr. indbygger
Underskuddene i de ramte lande i Mellemøsten vokser og vokser. I øvrigt er de 800 milliarder på ingen måde hele tabet, idet det beløb “kun” omfatter kontrakter, der er tabt og registreret af the Gulf Co-operation Council, et overnationalt organ.
Prisen pr. indbygger i de syv lande skulle lande på 6.000 dollar.
At regionen ser ganske håbløs ud forhindrer ikke den arabiske bank- og finanssektor i at se lyst på mulighederne, rapporterer Financial Times.
Motor bag en svag optimisme er mulighederne for en tilnærmelse mellem USA og Iran og dermed ophævelse af finansielle blokader mod det land. Og så der der i halen på borgerkrigen i Syrien udsigt til højere oliepriser, som emiraterne vil nyde godt af.
Det østeuropæiske forår med sammenbruddet af Sovjetunionen og østblokken samt tysk genforening menes at have kostet at par billioner dollars.