Den ældgamle iskappe på Antarktis giver nu forskere en helt ny forudsætning for at forstå nutidens og fremtidens klimaforandringer og -udfordringer.
Hvor man hidtil har troet, at stigningen i temperatur og indhold af CO2 i atmosfæren fulgtes ad med en forskydning på helt op til 1000 år, viser de nye analyser af antarktiske iskerner, at der i virkeligheden kun er tale om en forskel på få hundrede år.
- Båndet mellem temperatur og CO2 er simpelthen tættere, end vi troede, siger Sune Olander Rasmussen, lektor og centerkoordinator på Center for Is og Klima på Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet, og uddyber:
- I forhold til at forstå global opvarmning er resultaterne rimeligt afgørende, fordi det er nogle af de samme klimamekanismer, der virkede i fortiden, som også virker i dag og bliver afgørende i fremtiden.
Forskningsresultaterne, der er udført i samarbejde med forskere fra University of Tasmania i Australien, ruster os til bedre at forstå, hvad vi har i vente.
- Vi kan bruge vores nye viden om sammenhængen mellem CO2 og klima til at teste de modeller, vi bruger til at forudsige fremtidens klima, siger Sune Olander Rasmussen.
Dermed kan den nye viden få betydning for måden, hvorpå vi indretter vores samfund økonomisk- og energipolitisk.
- Når vi eksempelvis skal bygge en havn, er vi afhængige af viden om, hvor meget temperaturen og vandstanden kommer til at stige fremover, siger han.
- Jo bedre vi er til at forudsige fremtiden, des mere robust bliver vores førte politik, og beslutninger kan træffes med øget sikkerhed, eksempelvis hvordan vores energisystemer og anden infrastruktur skal indrettes, og i yderste konsekvens hvordan vi beskatter energi.
Den største klimaændring, som verden har set de sidste 100.000 år, skete i overgangen fra istid for omkring 19.000 år siden til varm mellemistid med store ændringer i temperatur og CO2-indhold til følge.
/ritzau/