Ansigtsgenkendelse kan være på vej på samtlige fodboldstadioner i den bedste danske række.
Formålet er at identificere de bøller, som tidligere har lavet ballade til kampe og er forment adgang. Erfaringen er begrænset, erkender direktør i Divisionsforeningen Claus Thomsen, men forventningerne er betragtelige.
- Det er ingen hemmelighed, at det teknologisk er vanskeligt at få fotograferet de her folk ordentligt. Men nogle gange kan man følge dem, selv om de maskeret, tilbage til et sted, hvor de ikke er maskeret.
- Og så kan det også være med til at øge risikoen for, at man ikke kan komme ind til kampe mere, og at man kan blive arresteret, hvis man foretager sig noget ulovligt. Alene det skal gerne have en adfærdsregulerende effekt, siger Thomsen.
I Brøndby har man haft ansigtsgenkendelse i fem år, og FC København er på vej med det. Hvornår det er på plads i det omfang, som man ønsker, på alle stadioner, vil Claus Thomsen ikke gætte på.
Han forventer ikke, at det er på plads før tidligst næste sæson, og i første omgang tager direktøren også det forbehold, at ansigtsgenkendelse "skal kunne lade sig gøre, når vi er fremme ved målstregen".
Flere gange slår Claus Thomsen desuden fast, at ansigtsgenkendelse er ét af flere tiltag.
- Ingen forestiller sig, at ansigtsgenkendelse er et mirakelmiddel, der løser alt. Det er en del af en samlet pakke, siger han.
Generelt er Thomsen meget tilfreds med samarbejdet med politi og andre myndigheder - og med de seneste meldinger fra justitsminister Peter Hummelgaard (S) og andre politikere om en velvilje til at hjælpe med kampen mod bøllerne.
- Jeg er rigtig glad for den forståelse, der udvises, for at vi kan tage teknologier i anvendelser for at gøre oplevelsen med at gå til fodbold mere tryg. Vi har generelt en meget fornuftig dialog med Justitsministeriet og myndighederne, siger Thomsen.
Han nævner specifikt samarbejdet omkring "indgangspartier" som et eksempel. Det vil blandt andet sige muligheden for at spotte og afvise ballademagerne.
- Vi er nødt til at have et samarbejde med myndighederne om at håndtere det niveau, som en situation kan eskalere til, når man skal afvise folk - og i særdeleshed flere folk på en gang.
Også det nationale register over hooligans er et indsatsområde, hvor Divisionsforeningen håber, at "en trimning" af de nuværende regler - eventuelt med politisk hjælp - kan være med til at dæmme op for uroligheder på stadion.
Klubberne har deres egne registre, men sammenholdt med det nationale register kan man få et mere komplet overblik over uønskede personer.
- Med stor respekt for almindelige retsprincipper håber vi, at politiet får øget mulighed for at komme folk i registeret, og at det kan ske hurtigere, siger han og nævner i det hele taget en øget anvendelse af det nationale register som et nyttigt middel.
En andet middel er den såkaldte "fodboldhåndbog", som politiet har som værktøj i sit arbejde. Her er der blandt andet retningslinjer for at føre dialog med klubber og fans både før og efter kampe.
- Vi er nødt at drage erfaringer, dele dem med hinanden og på den måde optimere og håndtere indsatsen bedst muligt, siger Thomsen.
Pakken mod fodboldbøllerne indeholder tiltag, der er sat i værk, andre som er på vej, og for eksempel ansigtsgenkendelse, der har lidt længere udsigter.
- Vi synes, der er søsat mange rigtige initiativer, og de skal selvfølgelig have lov at virke, inden vi ser den fulde effekt.
/ritzau/