Anne Dorte Michelsen opnåede i en tidlig alder at blive berømt, da hun kom med i Tøsedrengene i 1980.
Siden da optrådte hun med gruppen Venter på far, og hun har igennem årenes løb også udgivet adskillige soloalbums.
Selvom berømmelsen har haft sin pris, er hun mest af alt taknemmelig. Det fortæller hun i et interview i SØNDAG.
Se hvilken kendt dansker der blev ramt af endometriose. Læs mere på Soendag.dk
- Man kan spinde mange ender over det med at blive berømt som ung. Det er ikke noget, jeg tænker tilbage på som; ’Yes, det ville jeg ønske, alle kunne få lov til at opleve’! Omvendt vil det også være forfærdeligt, hvis man aldrig rigtigt kommer igennem med det, man brænder for.
- Derfor skal man være taknemmelig. Og det er jeg også, siger Anne Dorte Michelsen.
Fløjtespilleren Michala Petri har igen fundet kærligheden – men det var ikke ved første blik, siger hun på soendag.dk
Succes i Japan
I 1990’erne fik Anne Dorte Michelsen pludselig stor succes i Japan, og det var et tiltrængt friskt pust for den nu 66-årige sangerinde, der trængte til en lille pause fra den danske scene.
- Pludselig fik jeg et brev fra en japaner, der havde hørt min musik gennem nogle venner i Bruxelles, og syntes, det skulle udgives i Japan. Og så skaffede han mig lige en kontrakt med Japans største pladeselskab Sony. Det blev også ret stort derovre i en periode.
- Det passede mig fint. På det tidspunkt var jeg en smule træt af min offentlige persona herhjemme. Anne Dorte Michelsen er sådan og sådan. ’Kedelig’ eller ’sød’ eller bla-bla-bla.
- Pludselig mødte jeg et helt nyt publikum, der ikke kendte til Tøsedrengene, men havde deres eget billede af mig som meget blid og fin, ud fra de sange, de hørte – og som ikke blev oversat, men blev udgivet på dansk derovre, fortæller hun til SØNDAG
Af Britta Bjerre, redigeret af Charlotte Hallbæck, SØNDAG, Aller Media