Bruce Springsteen og The E-Street Band, Forum, lørdag aften

Af Anne Winther og Mads Jensen | anwi@avisen.dk

Ingen kan tage livsglæden, effektiviteten og suset af storhed fra Bruce Springsteen og The E-Street Band. Fra midten af 1970’erne og femten år frem var rock’n’roll-slænget fra New Jersey bandet, der med koncerter på mere end fire timer satte alle andre bands til vægs. Lørdag aften i Forum viste bandet med Bossen i front, at det stadig besidder nøglen til rock’n’roll himlen. Portene bliver bare ikke smækket op på vid gab mere.

Fanden i det hele

Dels er medlemmerne blevet ældre herrer på + 50 år, og dels er der længere mellem de magiske numre fra Springsteens hånd. Og når han som lørdag aften valgte at spille ni numre fra det seneste og halvordinære studiealbum ’Magic’, stod vi ofte og måtte nøjes med at spejde ind i himlen.

Men der er stadig ikke noget mere råt, ægte og livsbekræftende end at se Bossen stå med skrævende ben i slidte jeans, en oprullet sort skjorte, et godt greb i den hærgede Fender Telecaster og give fanden i det hele på numre som ’Born To Run’, ’Badlands’, ’Dancing In The Dark’ og en omarrangeret version af ’Reason To Believe’. På de store klassikere og et nummer som ’Lonesome Day’, der i live-sammenhæng tegner sig som en nyklassiker, kom der balance mellem de enorme forventninger Bruce Springsteen og E-Street Band altid vil blive mødt med og de faktiske forhold i Forum.

Mødes af brøl

Man må formode, at Bruce og de andre herrer, som andre dødelige, kan have dage, hvor de har mere lyst til at tage på kontoret end andre. Men vi andre mødes sjældent af et orgiastisk begejstringsbrøl i det øjeblik, vi træder ind af døren.

Bandets selvforståelse og eksistensberettigelse er i den grad bygget på hårdt arbejde, og publikum festede betingelsesløst med i samtlige 140 minutter. The E-Street band kan i magiske øjeblikke stadig løfte Springsteen op i luftlag, som hans andre konstellationer ikke kommer i nærheden af.

Men Clarence ’The Big Man’ Clemons på saxofon, der i storhedstiden truede med at stjæle billedet fra hovedpersonen, var lørdag en skygge af sit eget store selv. Til gengæld leverede guitarist ’Little’ Steven Van Zandt og Max Weinberg på trommer som altid varen.

Gav et feminint touch

Bossens bedre halvdel Patti Scialfa passer i disse dage børn hjemme i staterne, så violinisten Soozie Tyrell var ene om give testosteronbraget et feminint touch.

Ensemblet møder op igen i Parken til sommer, og til den tid kan man håbe på, at Springsteen har spillet det seneste album ud af kroppen, som han har for vane at gøre, og i stedet tager afsæt i det ærefrygtindgydende bagkatalog.

I så fald bliver det en søndag aften med det bedste til alle Bruce Springsteens venner.