Der er stor forskel på, hvor flittige landets kommuner er til at opkvalificere ledige med uddannelse, viser ny analyse. Vestjylland går foran, mens Vestegnen ved København hænger i bremsen.
Kommunerne er generelt sløve til at uddanne og opkvalificere ledige.
Det viser ny analyse fra Ugebrevet A4.
Men i Vest- og Nordjylland er de flittigere til at sende ledige i uddannelse, end de er det i kommunerne omkring hovedstaden.
Det skyldes blandt andet økonomisk mådehold fra kommunernes side og mangel på arbejdskraft i det vestlige Jylland.
Det forklarer arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Mads Peter Klindt, der står bag analysen.
Reform skulle sende flere i uddannelse
Uddannelse er vejen frem, når det gælder om at få ufaglærte eller kortuddannede ledige i arbejde samt sikre kvalificeret arbejdskraft i fremtiden.
Det er der der bred politisk enighed om, og derfor blev det tilbage i 2014 besluttet, at ledige skulle tilbydes jobrettet uddannelse gennem kommunernes jobcentre.
Men i dag står det sløjt til med kommunernes kompetenceløft af de arbejdsløse. Det viser en analyse fra Ugebrevet A4.
Her har Mads Peter Klindt og ph.d-stipendiat Rasmus Ravn fra Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) ved Aalborg Universitet undersøgt brugen af uddannelse i beskæftigelsesindsatsen i landets 98 kommuner.
Det viser sig, at brugen af uddannelse til ledige generelt ligger på et lavt niveau. I 2016 var det kun 17 procent af alle aktiverede, der havde et egentligt opkvalificerende sigte.
Det lave niveau står i kontrast til politikernes intentioner på beskæftigelsesområdet.
Artiklen fortsætter under grafikken
Kommuner tænker først og fremmest på bundlinjen
I 2014 vedtog den daværende SR-regering med støtte fra Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti beskæftigelsesreformen, der skulle sikre, at flere ledige kom i uddannelse. Det skulle opkvalificere de kortuddannede og sikre kvalificeret arbejdskraft i fremtiden.
- Reformen lagde op til, at uddannelse igen skulle til at fylde noget, især i forhold til de kortuddannede ledige. Men generelt set fylder uddannelse ikke mere i beskæftigelsesindsatsen i dag, end det gjorde før reformen, siger Mads Peter Klindt,
Ifølge ham, skyldes det især to ting. For det første har ledigheden været faldende og beskæftigelsen stigende. Og det har for mange kommuner og jobcentre gjort det lettere at få de ledige hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet.
- Men det burde jo ikke tilsige, at man ikke bruger uddannelse og opkvalificering af de ledige. For formålet med reformen var jo også, at man skulle sikre, der er kvalificeret arbejdskraft på den lidt længere bane, pointerer Mads Peter Klindt.
Og så peger han på, at mange kommuner har en økonomisk tilgang til beskæftigelsessystemet.
- De tænker først og fremmest på bundlinjen, og hvordan de kan minimere udgifterne til overførselsindkomst, og hvordan de kan have så få driftsudgifter som muligt. Og det tilsiger så ikke, at man bruger uddannelse. For uddannelse koster penge og det er mere langsigtet investering.
De er bedst i vest
Analysen viser, at der er en stor variation af kommunernes brug af opkvalificering af ledige.
I Vest- og Nordjylland er de flittigere til at sende ledige i uddannelse end i Hovedstadsområdet.
Ifølge Mads Peter Klindt kan det skyldes, at de nord- og vestjyske kommuner har været presset af fraflytninger og befolkningstilbagegang, som har efterladt en mangel på kvalificeret arbejdskraft.
- Og det kan så gøre, at kommunerne begynder at tænke denne opkvalificeringsstrategi i forhold til deres ledighedsindsats, forklarer Mads Peter Klindt.
Læs hele analysen her