På weekendens landsråd blev Lene Espersen genvalgt som formand efter en tale med klare konservative værdier. Er der så idel lykke hos De konservative?

Nej - for partiet står stadig i en håbløs situation. Det sejler for partiet og minder mest om lille Bambi, der kurer rundt på den glatte is.

Lene Espersens lederevner er kraftigt undermineret - for nu at at sige det pænt - og landsrådet viste en folketingsgruppe, som talte i øst og tænkte i vest.

Mike Legarth, finansordfører, og Helle Sjelle, arbejdsmarkedsordfører, var klar til at forlade regeringen, hvis ikke K får sin politik igennem. I et parti i medgang kunne det henregnes til to politikere, der er frustrerede over ikke at være blevet ministre - men den slags overskud er der ikke plads til hos K lige nu. Klimaet er højspændt og uro skal slås ned. Med det samme.

Samtidig var flere navngivne partimedlemmer ude og stille spørgsmålstegn ved Espersen som formand. Så måtte den konservative nestor, Per Stig Møller, op og tale med store bogstaver.

Per Stig understregede, at det er nu, i modgangen, at partiet skal stå sammen. For, som han sagde, et hold med en masse stjerner kan ikke vinde, hvis ikke holdet spiller sammen.

Nu kunne man spydigt sige, at det ikke er overvægten af stjerner, der er det største konservative problem lige nu - men advarslen fra netop Per Stig må give de fleste konservative mindelser om noget, de har hørt før.

Hvordan det?

Fordi han var en af hovedpersonerne, da partiet sidst var ved at slide sig selv op i interne magtkampe. Han overtog magten efter Hans Engells møde med betonklodsen i 1997, partiet gik i intern krig og igen og igen kom Per Stig ud fra gruppeværelset og sagde 'nu er der ro'.

Det var der bare aldrig - man kunne altid ane skyggen af en fjende med ladt våben bag hans forsikringer og slagsmålene var vilde og blodige. Det er der ingen konservative, der ønsker sig tilbage til og derfor lyttes der, når Per Stig tager ordet. Han er blevet partiets gamle, kloge mand.

Tidligere har han jo ikke støttet Lene Espersen overdrevent?

Nej - tværtimod. Han var, sammen med store dele af partiet, rasende, da Espersen fyrede ham som udenrigsminister og gjorde ham til kulturminister. Derfor var han også tavs, da Espersen droppede det arktiske topmøde for en ferie på Mallorca - det gav hende navnet Ferie-Lene og der var ingen støtte fra Per Stig.

Da han endelig gik på banen i sommer, forklarede han mere om livet som udenrigsminister end han forsvarede sin forfølger. Men nu ligger hun - og partiet - så meget ned, at selv Per Stig er nødt til at smide gammelt nag væk og prestige ind i forsvaret af Lene Espersen.

Lene Espersen sagde selv flere gange, at hun nu havde udformet sit politiske projekt. Klassisk konservativt - er partiet så i havn på den politiske bane?

Lene Espersen sagde selv på TV2 News, at hun som formand først og fremmest må tænke på, at K skal have sine kernevælgere tilbage. Midlet til det er så lige nu at køre konfrontationskurs mod V og DF - det kan de lide at høre på et landsråd i Aalborg, men det er svært at omsætte til lovforslag på Christiansborg.

Samlet giver det et flimrende billede af et parti, som skifter kurs og hver gang siger, at 'nu siger vi tingene, som de er'. Et hurtigt kig i historiebøgerne - blot måneder og år tilbage - understreger dette:

Nu tordner Lene Espersen mod efterlønnen - da hun for to år siden blev valgt til formand, konstaterede hun, at partiet var imod efterlønnen, men at den debat var begravet af de andre partier.

Den situation har ikke ændret sig. Der er tre partier, der er imod efterlønnen - Radikale, Liberal Alliance og Konservative. På en god dag kan de mønstre op til 15 procent af stemmerne - og så er der et stykke vej til et flertal.

Et andet emne: Lene Espersen erklærede på landsrådet den offentlige sektor for alt for stor. Uden at konkretisere hvem, der er overflødige.

For et år siden, i 2009, ville partiet gøre alt for de offentligt ansatte og etablerede hjemmesiden www.frihedtildig.dk. Den ligger stadig på nettet, men den ligger underligt ubrugt hen.

Partiet har også slingret i forhold til Dansk Folkeparti?

Mildest talt. Nu vil K gå ud af regering, hvis DF kommer med. Det er sagt for at berolige baglandet - men for bare to måneder siden, i august, kunne Berlingske Tidende skrive det stik modsatte under overskriften "K holder døren på klem for DF i regering".

Dengang var det Henriette Kjær, der ikke ville udelukke noget i forhold til DF før et valg - mens Venstre slog sig i tøjret.

For et år og to måneder siden, i august 2009, sagde Brian Mikkelsen, at han personligt har 'det godt med partiet (DF, red.), så jeg har ingen problemer med, at partiet kommer i regering, men det afhængerudelukkede af det politiske."

Oktober 2010 afviste K så at gå i regering, hvor DF sidder med om bordet.