Det danske arbejdsmarked er under forandring i disse tider. Nye tiltag på den front er digitale platforme, hvor man som arbejdstager kan udbyde sin arbejdskraft til privatpersoner eller firmaer. Eksempler på det i Danmark er Happy Helper og Worksome.
Men det skaber udfordringerne for lønnen, arbejdsvilkårene og betydningen af uddannelse, fordi personer med gode kompetencer udbyder deres arbejdskraft til en lavere løn, end en fastansættelse ville give. Det viser en ny analyse lavet af tænketanken Cevea.
Analysen viser, at den mest gængse løn hos Worksome er 576 kroner i timen, mens den hos Upwork er helt nede på 127 kroner i timen for arbejde, der kræver kompetencer på et niveau, som svarer til en videreuddannelse.
Ifølge Dansk Journalistforbund bør man tage 876 kroner i timen for freelancearbejde, hvis man skal kunne dække alle de omkostninger, som en arbejdsgiver normalt dækker for en almindelig lønmodtager. Det er blandt andet opsparing til pension, løn under sygdom og ferie.
- Det mest interessante ved det her er, at det er brancher, hvor der har været ordentlige forhold, og som er relativt vellønnede, siger analytiker hos Cevea, Malte Nyfos Mathiasen, til Avisen.dk.
Ceveas analyse tager blandt andet udgangspunkt i den danske arbejdsplatform Worksome og den internationale platform Upwork. Begge platforme udbyder arbejdsopgaver inden for samme brancher som for eksempel kommunikation, grafisk arbejde, konsulentarbejde og it og er således platforme for mennesker med gode kompetencer inden for de områder.
Vil gerne sørge for ordentlig løn på danske platforme
Grundlægger og administrerende direktør hos Worksome Morten Petersen kan godt genkende billedet af, at platforme kan trykke lønnen i bund – især internationale platforme som Upwork - men han mener ikke, at det er tilfældet med Worksome.
På Worksome er der blandt andet en minimumsløn på 150 kroner i timen, og Morten Petersen understreger, at mønstret på platformen er, at den bedste kandidat til opgaven får den. Det er således ikke den person, der udbyder sin arbejdskraft til den laveste timeløn, der vinder.
- Vi er netop kommet på markedet for at være et alternativ til sådan nogle som Upwork, som jo helt tydeligt presser priserne ned ved at sende opgaver til lavtlønslande. Det skal vi være en modpol til, siger Morten Petersen til Avisen.dk.
Bekymring: Uddannelse mister værdi
Et andet spørgsmål, som analysen stiller, er, om det bliver overflødigt at have en faglig relevant uddannelse på disse platforme. Det vurderer Cevea-analytiker Malte Nyfos Mathiasen, da man på disse platforme ofte skal dokumentere sine færdigheder, men ikke nødvendigvis fremvise et uddannelsesbevis.
- Uddannelse kommer til at spille en anden rolle på de her platforme, og der kommer ikke til at være det samme afkast af en uddannelse. Man kan godt komme til at klare sig godt på disse platforme uden nødvendigvis at have færdiggjort sin uddannelse, siger analytiker Malte Nyfos Mathiasen.
Men Morten Petersen forstår ikke bekymringen om, at platforme med arbejdsopgaver, der kræver kompetencer på et højt niveau, skulle gøre uddannelse overflødig.
- På Worksome er uddannelse meget vigtigt for folks valgkriterier, og det skal man skrive ind på sin profil. Der bliver også tjekket op på, om folk har uddannelse. Worksome er jo en platform for højtuddannede, siger Morten Petersen.
Freelancere får ikke det, der anbefales
Selvom Dansk Journalistforbund anbefaler freelancere at tage 876 kroner i timen for deres arbejde, er det langt fra udtryk for den løn, som freelancere i virkeligheden får, fortæller formand Lars Werge.
- Derfor kan jeg ikke umiddelbart sige, at arbejde via en platform giver en lavere løn, end freelancearbejde ellers gør, siger han til Avisen.dk.
Omtrent en fjerdedel af de erhvervsaktive medlemmer os Dansk Journalistforbund arbejder som freelancere. Det øger presset på fagforeningen, der i højere grad også må gå i dialog med arbejdsgivere om freelancearbejde og platforme, hvor freelancere kan tage arbejde.
- Det betyder, at der er et nyt led og en ny mellemmand mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Det ændrer på nogle grundlæggende ting på det klassiske arbejdsmarked, fordi platformen overtager rollen for den traditionelle arbejdsgiver, siger Malte Nyfos Mathiasen.
Et arbejdsmarked i vækst
Hos Cevea mener man, at platformsøkonomien er et spændende område at følge, fordi det er i enorm vækst. Det er dog vigtigt at sørge for, at det bliver præget i en dansk retning.
- Vi mener, at man skal modne og udvikle det her slags arbejdsmarked. Det skal man jo gøre på nogle gode præmisser, der tager udgangspunkt i den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor man er socialt godt sikret og fortsat har mulighed for at modtage dagpenge, siger Malte Nyfos Mathiasen.
Antallet af mennesker i Danmark, der arbejder via en digital platform, er steget fra næsten 0 til titusinder på bare tre år.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd anslår, at omkring 40.000 mennesker arbejder via sådan en platform, men Foreningen for Platformsøkonomi anslår, at man dog kun er nede på mellem 25.000 og 30.000 mennesker, da mange har downloadet appen til en platform uden at bruge den.
- Det er jo en stor stigning på får år. I Danmark har vi ikke set, at folk bruger det som fuldtidsbeskæftigelse, men for at tjene ekstra ved siden af. Når det er på det niveau, gør det jo ikke så meget, siger formand for Foreningen for Platformsøkonomi Claus Skytte til Avisen.dk.
Han henviser til USA, hvor man har set grelle tilfælde af mennesker, der må tage utallige job og stadig ikke får en løn, der er til at leve for. Der skal vi ikke hen, understreger Claus Skytte.