Stress-chok blandt lærere: Presset af forældre, politikere og nye opgaver

Folkeskolelæreres rolle og arbejdsopgaver har ændret sig de seneste mange år. Det resulterer i stress og dårligt arbejdsmiljø, påpeger forsker.
Lisbeth Kappelgaard peger på, at folkeskolelærernes udefinerede opgaver og roller øger presset og kan udløse stress.
Lisbeth Kappelgaard peger på, at folkeskolelærernes udefinerede opgaver og roller øger presset og kan udløse stress. Foto: Privatfoto

I 1960’erne skulle folkeskolelærerne lære eleverne at skrive, læse og regne. Men i dag har folkeskolelærerne fået en mere omfattende rolle over for børnene.

Læreren Lise: Jeg var ved at brænde op

Men den opgave er diffust defineret, og det er en af grundene til, at mange folkeskolelærere oplever et pres i deres hverdag i klasselokalerne.

Det fortæller Lisbeth Kappelgaard, der er adjunkt på Aalborg Universitet, og har skrevet en ph.d.-afhandling om, hvordan flere folkeskolelærere end nogensinde før går ned med stress.

I 2004 var 485 folkeskolelærere på invalidepension. Heraf var halvdelen gået ned med stress. I 2016 var hele 2.274 folkeskolelærere på invalidepension, og for halvdelen af dem var det på grund af stress, viser tal fra Lærernes Pension.

- Der er sket en demokratiseringsproces, og man har fået en mere fællesskabsorienteret tilgang til de præmisser, som skolen skal agere på. Og det har en betydning for lærerens arbejdsbetingelser. Læreren skal ikke bare undervise i klassisk forstand og lære eleverne at stave og regne. Det bliver lærerens opgave også at udklække engagerede samfundsborgere, siger Lisbeth Kappelgaard til Avisen.dk.

Er læreren underviser eller socialarbejder?

Opgaven kan især virke diffus, når lærerne spørger sig selv, om man udelukkende skal agere underviser, eller om man også skal tage sig af børnene på andre parametre.

Jeg har ikke mødt en lærer endnu, der ikke var klar med alle tænkelige midler til at hjælpe et barn
Lisbeth Kappelgaard, adjunkt ved Aalborg Universitet

Skal lærerne eksempelvis melde forældre, der kører for stærkt ude på vejen eller taler i mobiltelefon, når de kører bil? Skal lærerne indberette til de sociale myndigheder?, spørger Lisbeth Kappelgaard.

- Det er der stor usikkerhed omkring derude, og de forsøger at gøre mange ting på samme tid. Og de måles så kun på underviserdelen. Jeg har ikke mødt en lærer endnu, der ikke var klar med alle tænkelige midler til at hjælpe et barn. Problemet er, at det tager tid, og læreren bliver ikke målt på det, siger hun.

Pres fra omgivelser

I takt med at lærernes rolle er blevet udvidet, er lærernes ansvar i deres arbejde også blevet større. Lærerne befinder sig i den åbne folkeskole, hvor der fra alle sider er holdninger til, hvordan lærerne skal udføre deres arbejde. Det oplever mange lærere ifølge Lisbeth Kappelgaard som et pres og et tab af selvbestemmelse.

- Der er nogle lærere, der italesætter det som en forringelse af deres arbejdsforhold, fordi de hele tiden får stillet deres faglighed til diskussion, fortæller Lisbeth Kappelgaard.

Eksempel: Før i tiden oplevede lærerene ikke, at forældrene kunne finde på at møde op, hvis barnet var blevet irettesat i skolen, for det var der nok en grund til. I dag oplever nogle lærere, at forældrene møder op, hvis en lærer har skældt et barn ud.

Målt på nationale test

Det er ikke kun presset fra omgivelserne, der har betydning for folkeskolelærernes arbejdsmiljø. Presset fra politisk side har også taget til med nationale test og trinmål, der skal holde øje med, om børnene udvikler sig hensigtsmæssigt, og om kvaliteten af undervisningen er god nok.

- Man oplever det som et ekstra pres, at man bliver kigget over skulderen, for testresultaterne ligger frit tilgængeligt, og der er frit skolevalg, så det er man i hvert fald meget opmærksom på som folkeskolelærer, siger Lisbeth Kappelgaard.

Nogle gange kan vi godt få en fornemmelse af, at hver gang, der er en udfordring eller et problem i samfundet, så skal folkeskolen løse det
Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen
 

Skolelederne: Vi kan godt genkende billedet

Hos Skolelederforeningen er man ikke overrasket over de forhold, som Lisbeth Kappelgaard pointerer, at folkeskolelærerne arbejder under. Faktisk er det noget, som skolelederne, pædagogerne og alle andre fagfolk tilknyttet folkeskolen, kan opleve.

- Det er et billede, jeg kan genkende for alle os, der er i folkeskolen, at opgaven er blevet mangfoldig og kompleks. Nogle gange kan vi godt få en fornemmelse af, at hver gang, der er en udfordring eller et problem i samfundet, så skal folkeskolen løse det, siger næstformand for Skolelederforeningen, Dorte Andreas, til Avisen.dk.

Dorte Andreas pointerer, at der selvfølgelig er forskel på, hvornår og hvordan mennesker bliver presset på deres arbejdsplads, men at ens egen ambition som fagperson også spiller ind.

- Alle os lærere, skoleledere og pædagoger i folkeskolen er jo stolte af vores fag og ambitiøse. Vi vil jo gerne lykkes med opgaverne over for eleverne. Så når der kommer et krav oppefra om nationale tests, kan læreren godt opleve et indre pres, selvom det ikke kommer direkte fra forældrene, fordi man så gerne vil lykkes med opgaven, siger hun.

Tirsdag præsenterer regeringen et udspil, der har til formål at fjerne en stor del af bureaukratiet i den offentlige sektor. Det gælder blandt andet i folkeskolen, som regeringen ønsker at give mere selvbestemmelse, så fagligheden kan forbedres og øges.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.