Danmark dumper trods duksestatus

Konkurrenter giver EU baghjul på uddannelse. Ny strategi skal sikre flere højtuddannede. Men målsætningerne ligger langt under Danmarks niveau.
Mads Emil Matthiesen har udmærket sig så meget som forsker, at han er på vej til Harvard. Men EU halter bagud med højtuddannede, og det skal der gøres noget ved. 
Mads Emil Matthiesen har udmærket sig så meget som forsker, at han er på vej til Harvard. Men EU halter bagud med højtuddannede, og det skal der gøres noget ved.  Foto: Polfoto / Lars Krabbe

Lars Løkke havde én. Helle og Villy har én. Og EU har også en vækstplan for 2020.

I den forbindelse har EU-kommissionen netop fremlagt en strategi for at øge antallet af højtuddannede europæere.

35 procent af alle job i EU vil i 2020 kræve en tur omkring en højere læreanstalt. Derfor lyder målsætningen nu, at 40 procent af de 30-34-årige EU-borgere skal have en længere videregående uddannelse til den tid.

Med 47 procent højtuddannede i aldersgruppen har Danmark opfyldt kravet på forhånd, mens gennemsnittet i de 27 EU-lande ligger på 33,6 procent.

Hot emne i valgkampen

Betyder det så, at Danmark kan læne sig tilbage i sædet? Og at folketingskandidaterne gennem valgkampen har spildt vælgernes tid på at diskutere vigtigheden af en stærk dansk uddannelsessektor?

Nej, siger professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet.

"Vi skal i Danmark satse væsentlig højere end som så. Hvis vi bare tilnærmelsesvis skal retfærdiggøre vores høje lønninger i længden, kan det dårligt lade sig gøre at satse for meget på uddannelse," siger han.

EU-parlamentarikeren Christel Schaldemose (S) er enig:

"Der er højere krav til uddannelse i Danmark, fordi vi har bygget vores samfund op på videntung produktion og høje lønninger. Så desværre er det ingen trøst, at det ser værre ud i Rumænien."

Japan, USA og Canada er klogere

Som helhed står EU til at tabe terræn i fremtidens vækstkapløb. 26 procent af de 25-64-årige i EU har i dag en længere videregående uddannelse. Og selv om Danmark udmærker sig med 34 procent højtuddannede, må vi se os overgået af USA, der tæller 41 procent højtuddannede, Japan med 44 procent, og Canada, hvor halvdelen af befolkningen har været en tur på universitetet.

"Der er ingen tvivl om, at der er grund til stor bekymring for, hvor hurtigt der rykkes på uddannelse i USA, Japan og ikke mindst det øvrige Asien," siger Christel Schaldemose.

Og i kulissen lurer Kina, der har investeret massivt i højere uddannelser.

"Det varer ikke længe, før kineserne er lige så kloge som os. Hvilket kun understreger vigtigheden af, at vi kommer op i både uddannelse og produktion," siger Jørgen Goul Andersen.

Lavt EU-snit straffer Danmark på væksten

Selv om Danmark scorer højt på det europæiske uddannelsesbarometer, kan det lave EU-gennemsnit koste os vækst og arbejdspladser.

"Udenlandske investorer kigger på EU som en investeringszone. De kigger på vækst, produktion, innovation og uddannelsesstandarder. Så på den måde rammer det også Danmark, hvis niveauet generelt er for lavt," siger Christel Schaldemose.

Danmark er også det land i EU, der bruger mest på højere uddannelser. Med 2,27 procent af bruttonationalproduktet bruger vi næsten dobbelt så meget som EU-gennemsnittet.

Uddannelse i EU

- En længere videregående uddannelse forventes at være minimumskrav til 35 procent af alle job i EU i 2020.

- Det krav er der i dag kun 26 procent af europæerne, der kan leve op til. Men USA tæller allerede 41 procent højtuddannede, Japan 44 procent, og Canada 50 procent.

- Mandag fremlagde EU-kommisionen en strategi for at øge antallet af højtuddannede og forbedre kvaliteten af undervisningen i EU.

- Strategien er led i den genereelle strategi for vækst og beskæftigelse i EU.

- Ifølge strategien skal 40 procent af de 30-34-årige have en længere videregående uddannelse i 2020.

- EU-gennemsnittet er i dag 33,6 procent og 47 procent i Danmark.

- Otte af de 27 EU-lande har flere højtuddannede end Danmark, men Danmark bruger flest penge på uddannelse.

Kilde: EU-Kommissionen

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.