Mistænke kriminelle sidder generelt for længe og rusker tremmer i Danmark - det har kritiske røster længe sagt. 1. juni 2005 bad justitsminister Lene Espersen Strafferetsplejeudvalget om at se nærmere på problemet. 

Mandag blev udvalgets betænkning offentliggjort. Et skridt i den rigtige retning mener Amnesty International, men skuffende at strafferammen skal afgøre de faste frister.

- Den her betænkning skelner jo ikke mellem kompliceret økonomisk kriminalitet og Brian, der drikker sig fuld og gal og sparker nogen nede i Jomfru Ane gade. Og man skal ikke glemme, at der er vedtaget en terrorpakke, der udstyrer en meget bred vifte af handlinger – uanset om det er bomber eller t-shirts, man fremstiller – med en ganske betragtelig strafferamme. Men der er stor forskel på, hvor længe det er rimeligt at holde folk varetægtsfængslet i de forskellige typer sager, siger jurist Claus Juul fra Amnesty International.

Han mener derfor, at Lene Espersen bør bede udvalget prøve igen.

- Nu har udvalget jo arbejdet på betænkningen i to et halvt år. Men jeg synes alligevel, at Lene Espersen bør bede det om at komme med nogle realistiske bud på faste frister, der rent faktisk er tilpasset de forskellige kriminalitetsformer, siger Claus Juul.

Han mener, at varetægtsfængsling skal bruges, når en sigtet vurderes at være farlig, kan tænkes at lægge hindringer i vejen for efterforskningen eller gå under jorden for at unddrage sig retsforfølgning. Ellers ikke.

- Man skal ikke lade alle og enhver sidde og filosofere over livet i en celle. Det er tale om frihedsberøvelse, og det bør kun benyttes i den udstrækning, det er tvingende nødvendig – ikke blot på grund af administrative fordele for anklagemyndigheden, som det ofte tyder på er tilfældet, siger Claus Juul.

Formanden for Landsforeningen Krim, Claus Bonnez, er ligeledes glad for, at der bliver taget initiativ til at gøre noget ved varetægtsfængslingernes varighed. Men der er for mange smuthuller i betænkningen, mener han.

- Som jeg ser det, er der flere kattelemme i betænkningen. Og det er min erfaring, at de ofte ender med at blive normen. Eksempelvis kan de i øvrigt ganske lange frister forlænges under særlige omstændigheder, hvilket, jeg frygter, vil ske ganske ofte. Og så vidt jeg kan se, vil Danmark fortsat krænke de europæiske fængselsreglers artikel 95.3, da der ikke er taget initiativ til at give varetægtsfængslede adgang til uddannelse, arbejde og andre aktiviteter, der tilbydes almindelige indsatte, siger Claus Bonnez.