Opgaven med de stenkastende indvandrerdrenge på ydre Nørrebro er langt fra løst med lidt forældresamtaler, et undskyld til vuggestuen og et tilbud om mere sunde fritidsaktiviteter. Sådan lyder løsningforslaget ellers fra socialforvaltningen og politiet.

»Det er lappeløsninger, der dækker over, at Københavns Kommune igennem de seneste år konsekvent har lukket og nedprioriteret den type fritidsklubber og væresteder, som de her indvandrerdrenge har behov for, hvis vi ikke vil se dem hænge ud på gaden og chikanere en vuggestue, sådan som vi oplevede det i sidste uge,« siger Kræn Berg Riddder, der er koordinator for Gadeteam Ydre Nørrebro ,

Klubløse børn

Kræn Berg Ridder peger på, at der i dag kun er fritidsklub-pladser nok til 28 procent af de 10 til 18-årige på ydre Nørrebro.

»Det siger sig selv, at det er helt utilstrækkeligt. Vi får aldrig drengene væk fra ballade på gaden, hvis vi ikke kan tilbyde dem langt flere væresteder, hvor de bare kan hænge ud og tale med professionelle voksne,« mener Kræn Berg Riddder.

Og Københavns Kommunes pædagogiske konsulent, Else Marie Guevara, der også arbejder med de unge på gaden, er enig.

»Det her arbejde med de unge rødder er altså ikke så nemt som at flytte tre kaffekander. Vi kan ikke bare komme brasende ud til forældrene med SSP-konsulenter og gadeteam for at meddele, at vi flytter deres drenge ud i en fritidsklub, hvor de ikke laver ballade. Det vil ingen forældre acceptere. Og slet ikke, hvis det så viser sig, at vi slet ikke har de fritidstilbud på hånden som vi lover. Så fremstår vi som utroværdige og svigter deres tillid,« siger Else Marie Guevara.

Ikke ressourcer nok

Københavns Kommunes børne- og ungdomschef for distrikt Nørrebro, Søren Thorborg, erkender, at flere års generelle nedskæringer også har ramt klubområdet hårdt.

»Vi forsøger i den grad at nytænke klubtilbudene, men vi står med det frustrerende problem, at regeringen har vedtaget et serviceloft, der nærmest gør det umuligt at bruge flere millioner på nye klubber og længere åbningstider, selv om det tydeligvis er helt nødvendigt. I stedet for kerneydelser får vi så en masse små projekter, der flammer op, men dør igen på tre år,« siger Søren Thorborg.