AliBi: supperclub, Brandts Passage 37, 5000 Odense C. Tlf: 6614 8299
En herlig overraskelse ventede os, da vi fredag aften skubbede glasdørene op til AliBi: supperclub bag amfiscenen på Brandts Klædefabrik i hjertet af Odense.
Sidst, vi gik gennem dørene, var da vi for 10 måneder siden forlod det dengang nyåbnede spisested med korslagte arme, rynker i panderne og halvtomme maver.
På klos hold lignede vi mest af alt to sure smiley er, for ventetiden havde været lang, maden kold, vinen varm som gløgg og serveringen passiv.
Men i mellemtiden er restauratør Ali Reza Shamsfard, hans københavnske mæsen og alle de mange ansatte åbenbart blevet dyppet i gryden med trylledrik, for stort set alt var forandret.
Da vi ankom, blev vi tilfældigt bænket ved selvsamme bord, hvor vi sidste forår sad i evigheder og undrede os over, hvor tjenerne var blevet af.
I fredags kom de springende som raske gazeller med menukort, og hurtigt fik vi bestilt både aperitiffer og forretter, mens vi grublede videre over hovedretterne.
Min ledsager valgte en Mojito til 58 kroner, som efterhånden er blevet en dansk barstandard. Med masser af friske mynteblade, sukker, finknust is og lys rom er den i stand til at vække selv de mest vintertrætte smagsløg til live.
Jeg valgte en Ginger Alibi også til 58 kroner, fordi jeg har en erkendt svaghed for alt, der smager af ingefær, og jeg blev ikke skuffet, men kampklar og fnysende af det voksne skvæt gin, der var i pokalen.
Til forret valgte vi Ali s hummus og dagens suppe begge til 48 kroner, hvortil vi nød et glas frisk Chardonnay fra Australien – Artisans Blend Colombard/Chardonnay, Deakin Estate – til 35 kroner stykket.
Netop hummus en var med til at gøre Ali kendt, da han i begyndelsen af 1990 erne åbnede andetsteds i byen, og forleden aften sad kikærtepuréen lige i det persiske skab.
Lidt mere olie havde ikke gjort noget, men den var så dejligt krydret, at den sammen med lidt brød og oliven var en fuldgod forret.
Foran mine øjne blev en skål suppe og en asiet med cremefraiche placeret, og så måtte jeg selv i gang med at dechifrere den mørkebrune og klare suppe, som ifølge tjeneren var baseret på perlebyg.
Kornsorten er vist af asiatisk oprindelse, så selvom perlebygkornene lignede udkogte grønne linser, var suppen smagsmæssigt drejet i retning af soya og umami, som er den femte smagstype sammen med sødt, surt, salt og bittert.
Decideret vellykket var retten ikke, men bestemt spændende.
Derimod var hovedretterne lækre, og sammen med en flaske god allroundvin til 145 kroner fra samme hus som hvidvinen – Artisans Blend Shiraz/Cabernet fra Deakin Estate – nød vi måltidet og de i hvert fald for Odense unikke omgivelser.
Her er Gubi-stole, palisanderlook, rå jernsøjler fra dengang, det store højloftede lokale var en del af en klædefabrik, fliser og funky lamper.
Senere på aftenen ville en soultrio spille på den lille scene, men under vores middag var det én af disse utallige båndsløjfer med electronica, der fyldte rummet.
Den slags har ikke en kæft med god mad at gøre, men tiltrækker folk og er med til at gøre et restaurantbesøg til en oplevelse for alle sanser.
Selvom rødvinen også denne gang var for varm, allerede da flasken kom på bordet, var den tilstrækkelig kraftig til at kunne hamle op med den krydrede mellemøstlige mad, som i aflange, firkantede porcelænstallerkener blev anbragt foran os.
Min medspiser fik honning- og limemarinerede kæmperejer, som var grillet, et stykke lys fisk og lidt tandoorimarineret kylling, mens jeg fik grillede oksestrimler, shisliklam og kylling.
Begge dele til 168 kroner stykket.
Hertil en stærkt krydret portion ris og en bunke salat, som AliBi bør se at få ryddet op i efter devisen less is more , som den gode Paustian-kok, Bo Bech, også prædiker for nødlidende restauratører i TV3-programmet Med kniven på striben .
En chilikrydret rødkålssalat var højdepunktet i dyngen, som også bød på grillet squash, tomat, cornichons og meget mere, som strittede i alle retninger.
Mens vi nød de sidste dråber rødvin, fik vi regningen på 763 kroner, hvilket er en fornuftig pris for to voksne, når vi både fik cocktails, for- og hovedret, hvidvin og rødvin.
Suppen, salaten og vinhåndteringen kan forbedres, men som et rapt, velsmagende persisk brasserikøkken med masser af støj og folkeliv er AliBi sine fire gafler værdig.