Stor var min væmmelse efter at have læst om Fathi El-Abed’s lovprisning af en af historiens mest brutale og blodige tyranner, beskrevet som en stor leder der har formået at samle sit folk og udvikle samfundet og økonomien.
Hitler formåede også at samle sit folk om et fælles mål, og skabe en større teknologisk udvikling i Tyskland end Saddam gjorde. Men at lovprise ham som Al-Abed gør med Saddam, vil være en umenneskelig handling der afslører den uvidenhed og ignorance sådanne synspunkter er baseret på.
Det er sandelig sørgeligt at se et medlem af en forening, der har profileret sig på sin støtte til menneskelighed og frihed, udtrykke så stor en beundring og rosende ord af en så blodig og frygtelig bøddel, der har trukket sit land igennem to krige som han påbegyndte pgå grund af hans personlige stræben efter magt og som har ført til sanktioner der har plaget landet i årtier.
El-Abed påstår at Saddam har skabt lighed og social retfærdighed, ord der virker komiske i lyset af at uddannelse i Saddams Irak kun var et privilegium for Baathisterne, mens resten måtte nøjes med forfølgelse og tortur.
Saddam efterlod et land hærget af terror, frygt og vold og hans tilhængere fortsætter ihærdigt i hans fodspor med at terrorisere og plage et udmattet folk. Jeg kan derfor kun udtrykke beklagelse over Al-Abed’s horrible holdning.