Fodboldklubben AGF har fået en donation på 5,5 millioner kroner af den Aarhus-baserede Købmand Herman Sallings Fond.
Pengene skal bruges til at gøre klubbens træningsfaciliteter på Fredensvang tidssvarende, herunder klubhuset fra 1942.
- AGF har gennem årene fostret nogle af landets dygtigste fodboldspillere, og vi vil gerne være med til at sikre et tidssvarende træningsmiljø til gavn for de unge talenter og Superliga-spillerne, siger Karin Salling, næstformand i Købmand Herman Sallings Fond, til AGF's hjemmeside.
- AGF er en vigtig institution i byen og appellerer til - og involverer - en meget stor del af regionen. Derfor har vi fundet det meget naturligt at bidrage til de nye faciliteter, der er en væsentlig forudsætning for fortsat sportslig fremgang, siger hun.
Der er glæde i AGF over donationen.
- Et nyt, moderne klubhus vil give vores talentudvikling og Superliga-hold yderligere et løft, og vi er meget taknemmelige for, at Købmand Herman Sallings Fond ønsker at række AGF af 1880 en hjælpende hånd, siger Jan Christensen, administrerende direktør i AGF Fodbold.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.