Der kommer ingen tyske reddere i ambulancerne, før de kan tale dansk. Sådan har det i månedsvis lydt fra ambulanceselskabet Bios og Region Syddanmark.
Men en aktindsigt, som DR Fyn har fået, viser, at Bios, efter kun 18 dages drift, var klar til at sende tyske reddere i ambulancerne - selvom de ikke have bestået deres danske sprogkursus.
"Bios indsætter ved akut behov for dækning af huller i vagtplanen tyske reddere, der har opnået godkendelse i Sundhedsstyrelsen af deres uddannelsesbaggrund og dermed lovligt kan indgå i bemandingen; uanset de pågældende ikke har færdiggjort deres sprogtræning," skriver Bios' advokat i et brev til Region Syddanmark den 18. september 2015.
Bios' direktør, Morten Hansen, afviser, at selskabet har forbrudt sig mod de løfter, man gentagende har givet borgerne.
- Det vi har sagt i sin tid, og som også fremgår af brevet, er, at vi har taget tyskere ud af sprogundervisningen, men kun hvis det har været forsvarligt. Der er to ting forhold, der skal være gældende: Det ene er, at Sundhedsstyrelsen skal godkende deres virke, og så skal vi internt godkende deres virke via vores korpslæge funktion, siger Morten Hansen til DR Fyn.
Men hvis Bios har haft tyske reddere i ambulancerne, uden de kan tale dansk, er det er klart kontraktbrud. Det medgiver formand for Region Syddanmarks præhospitalsudvalg, Thyge Nielsen (V). Han henviser til, at det i kontrakten er et mindstekrav, at redderne kan tale, skrive og forstå dansk.
- Redderne er fagligt set i orden. De har et handicap, når det kommer til sproget, men hvis det i nødstilfælde er et valg i mellem igen at have ambulancer og have en, hvor det kun én af redderne, der kan tale dansk, så foretrækker jeg den sidste model, siger Thyge Nielsen til DR Fyn.
SF'er Ida Damborg retter dog en skarp kritik:
- Der er nogle borgere, der ikke får den service, de fortjener. Det er borgerne, der kommer til at betale prisen for, at vi har valgt at bruge en operatør, der ikke lever op til det, den kontraktligt har forpligtet sig til, fastslår hun til DR Fyn.