Budskabet var alvorlig, men blev alligevel spædet op med humor, da Tanzanias præsident, Jakaya Kikwete, holdt foredrag for en fyldt sal på Københavns Universitet under sit besøg i Danmark. Som da han selvironisk påpegede, at Sydafrika nok er det eneste afrikanske land, som kan ringe til f.eks. Canada og få et møde.

»Hvem er ham der, der ringer?« sagde han halvt grinende og legede Canadas premierminister.

Præsidenten leverede budskaberne om bedre uddannelse og teknologisk fremskridt som de to vigtigste områder, hvis Afrika nogensinde skal overvinde fattigdommen. Men han charmerede samtidig publikum på samme måde, som han inspirerer en stor del af Tanzanias befolkning. Men det giver også noget at leve op til. Kikwete fortæller til Nyhedsavisen, at det ikke altid er let.

»Efter jeg havde vundet valget (i 2005, red.) var jeg vært for en middag, hvor vi så film fra kampagnen. Jeg blev næsten bange. For når du ser på forsamlingerne, enorme mængder mennesker. Så tænker jeg, hvad forventer alle de her mennesker af mig? Men vi skal selvfølgelig leve op til udfordringen,« siger Kikwete.

Vil ikke have hjælp

Udfordringen i Tanzania er – som i de fleste andre afrikanske lande – enorm. Og det kræver penge udefra. 42 procent af Tanzanias budget kommer fra økonomisk bistand, og Danmark er et af de største donorlande. På langt sigt er det Kikwetes ambition, at landet ikke længere har brug for de penge. Derfor taler han meget om økonomisk vækst som fundament for vejen ud af fattigdom.

»Aid and trade (bistand og handel red.),« som Kikwete kort beskriver værktøjerne til fremgang.

Men han vender igen og igen tilbage til spørgsmålet om uddannelse og specielt manglen på den.

»Der findes lige så mange læger i Washington, som der gør i hele Etiopien.«

»Den største ting, der viser forskellen på i- og u-lande, er uddannelse,« siger Kikwete, som planlægger en større reform af Tanzanias skolesystem.

Men det kommer til at koste penge. Mange penge.

»Det er en igangværende proces. Men der er meget entusiasme blandt folket, og mange steder bygger lokalsamfundene selv skolerne. Men selvfølgelig vil det blive en stor økonomisk byrde. Men vi har fået store muligheder på grund af gældseftergivelse. For de penge, som vi skulle have betalt tilbage, bliver nu kanaliseret ud for at hjælpe i samfundet,« siger præsident Kikwete.