»Min bamse kørte på kælk nede i kælderen, og så kørte den ind i væggen og et træ og brækkede en arm og et ben.« Iben Madsen, fire år, lægger forsigtigt sin lyserøde, hårdt sårede plysbjørn, Ida, på bordet mellem sprøjter, bandager og stetoskoper og kigger med en mors bekymrede panderynker op på den unge, kittelklædte lægestuderende foran hende.
»Ja, jeg kan godt se, at armen er helt slatten. Det må vi se at få gjort noget ved,« siger Nicola Kettelz alvorligt.
Sammen med 19 andre lægestuderende holder hun åben konsultation på Bamsehospitalet, hvor børn kan få behandlet deres sårede og tilskadekomne bamser. Og forhåbentlig samtidig opdage, at hvide kitler ikke er farlige, selvom det ikke er småting, bamserne må stå igennem i hænderne på de lægestuderende. På Bamsehospitalet nøjes man nemlig ikke med at puste, når kæleelefanten eller tøjtigeren har fået skrammer i pelsen. Her får de plyssede yndlinge taget røntgenbilleder, forbundet brækkede lemmer, givet bedøvende sprøjter, taget blodtryk, lyttet til hjerter og skrevet journaler.
Sundt forhold til læger
Men den omhyggelige behandling til trods er Bamsehospitalet ikke til for bamsernes skyld.
»Vi håber, at vi igennem børnenes bamser kan være med til at afmystificere hospitalsverdenen lidt og give dem et sundt forhold til sygdom og læger. Det er vigtigt, hvis de selv skulle blive syge i fremtiden, for så vil sygdommen måske ikke opleves helt så ubehagelig og skræmmende,« forklarer formanden for Bamsehospitalet, Louise Bjørkholt Andersen, der heller ikke
lægger skjul på, at arrangementet også er til for de medicinstuderende.
»Børn forstår alting meget bogstaveligt, så når vi siger, at vi vil tage deres blodtryk, bliver mange af dem bange, fordi de tror, vi rent faktisk vil tage noget fra dem. Gennem Bamsehospitalet lærer vi at forklare om sygdom på et niveau, som de kan forstå, og det er en rigtig god erfaring for os, for det mangler vi i vores uddannelse,« siger formanden, der selv læser medicin på tredje år.
Show om prut og bøvs
Dagen i Bamsehospitalet byder dog også på indslag af knap så alvorlig karakter som bandager og blodtryk.I showet Amalies dag i børnehaven med de lægestuderende på rollelisten bliver der på pædagogisk vis forklaret, hvad der sker i kroppen, når man snorker, bøvser, tisser, gaber og prutter. Og særligt det sidste vækker stor jubel hos børnene, der klukler højlydt og overdøver forklaringen om luft i tarmene.
I Nicola Kettelz konsultation er bamse Idas arm- og benbrud blevet sat på plads af en ispind, en omgang stram bandage og et par klistermærker efter Ibens eget valg.
»Nu skal Ida bare hvile sig og spise noget god mad. Hvad spiser sådan en bjørn?«
»Hun spiser løver og andre dyr,« siger bamsemor Iben Madsen.
»Jamen, så skal Ida have masser af løver at spise. Og så må du tage forbindingen af om to dage. Det er, når der er Disney Sjov i fjernsynet,« formaner Nicola Kettelz, og den er Iben Madsen helt med på.
»Hun er først rask om to dage,« afrapporterer hun med alvorlig mine, da hun forlader konsultationen på Bamsehospitalet.