Det er altid Marianne, der går forrest, når de krydser vejen med de mange, store biler.
Det er også hende, der banker næbbet mod den store glasrude ind til Statoiltanken på Ballerup Byvej, hvis de ansatte har glemt at fodre hende og gemalen Peter. Og hvis de stadig ikke fatter en pæn og an(d)stændig hentydning, tropper hun op inde i butikken og forfølger dem, indtil rundstykkerne falder i gavmilde mængder på asfalten foran benzinstanderne.
Hver morgen mellem klokken fem og syv de seneste måneder og mindst én gang til i løbet af dagen tropper det trofaste andepar op på Statoil-tanken til stor glæde for folk med deres faste gang på stedet. Ænderne har de ansatte opkaldt efter deres to distriktschefer Peter og Marianne.
- Tit så kommer folk ind bare for at købe rundstykker til dem. De bliver virkeligt forkælede, siger tankens souschef Carina Albretsen.
Stod det til Marianne, tog hun dog hele rovet selv. Hver gang, der er rundstykker i farvandet, stormer hun frem, mens den mere generte Peter holder sig i baggrunden. De ansatte og andre andeelskere har derfor udviklet en kasteteknik, hvor de først smider en ordentlig krumme til Marianne i én retning og så fyrer en anden i retning af Peter. Ellers får han ganske enkelt ikke noget at spise, ved de efter mange forskellige forsøg. Et par gange har de også forsøgt sig med salat, men den slags kaninfoder er parret slet ikke til.
Hver morgen når den sidste spandauer er slugt, vralter parret ud på pladsen foran tankstationen. Og her er det solen og på ingen måde bilerne, der bestemmer, hvor der skal slåes ande-maver. Hvis himlen er lidt grå, foretrækker Peter og Marianne at lægge sig sammen midt mellem butikken og den første benzin-stander. Og kunderne - de kører hellere end gerne udenom for ikke at ramme dem.
Men hvis solen virkelig bager over Ballerup, planter parret sig i indkørslen til bilvasken, så de er umulige at komme udenom. I situationer som disse må de ansatte give deres små venner et kærligt skub i rumpen, så kunderne kan komme til.
Peter og Marianne bliver gerne en time eller to, inden de igen vender næbet mod Sømosen på den anden side af Ballerup Byvej, hvor de bruger resten af dagen, indtil lugten af nybagt brød og benzintank igen trækker i besøgsvennerne.
Og hver dag holder tankens ansatte vejret, når de ser Peter og Marianne krydse vejen. Men i den seneste tid med lidt mere ro i sindet - for parret vælger næsten hver gang at gå over ved det nærmeste fodgængerfelt. Og - næsten - altid kun når det er grønt.