Når ældre oplever, at hjemmehjælperen ikke har tid nok til at gøre rent, give et bad eller ordne andre praktiske opgaver, har de sandsynligvis ret. Selvom ældreomsorgen fra 2001 til 2006 har fået cirka 1,5 millarder kroner ekstra af regeringen, er der nemlig også blevet flere gamle i Danmark.
Det betyder, at der bliver brugt det samme beløb per ældre i 2001 som i 2006. Den årlige udgift per person over 65 år har næsten ligget konstant på cirka 37.000 kroner, viser en undersøgelse fra Ældre Sagen.
- Der er ikke kommet nogen former for kvalitetsforbedringer, så den politik, man har ført, har kun kunnet medvirke til, at man har kunnet holde skindet på næsen. Det kan de ældre mærke. De ældre oplever, at der er mindre tid, og mange får ikke opfyldt de basale behov for bad, rengøring og frisk luft, siger direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup.
En anden undersøgelse fra efteråret viser nemlig, at hver femte hjemmehjælpsmodtager oplever, at hjemmehjælperne bruger mindre tid hos dem end for et år siden, og næsten lige så mange, at deres behov ikke bliver dækket.
Kun fem procent mere
Ser man på samfundets samlede velstand såsom skoler, veje og hospitaler, er den i femårsperioden 2001-2006 vokset med 10 procent målt på bruttonationalproduktet, BNP, mens udgifterne til hjemmehjælp, plejehjem, plejeboliger og anden omsorg kun er steget med fem procent. Havde man fulgt BNP en, ville der være knap 2.000 kroner ekstra per person.
- Hvis serviceniveauet er godt nok, behøver udgifterne til ældreomsorg ikke følge stigningen i BNP, men det står efter min mening til diskussion. De ældre, der kun får praktisk hjælp, er ganske rigtigt blevet nedprioriteret voldsomt. Jeg ville ikke selv bryde mig om ikke at kunne få et dagligt bad, siger professor Jørgen Goul Andersen, der forsker i velfærd ved Aalborg Universitet.
Råd til mere pleje
Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen, mener da også, at forskellen på stigningerne viser, at Danmark sagtens har råd til mere ældreomsorg.
- Det er jo ikke noget, der vælter samfundet. Tværtimod har vi masser af økonomisk plads til forbedringer, mener han.
For de cirka 1,5 milliarder kroner samlet eller 2.000 ekstra per person kunne man få 5.000 flere hjemmehjælpere eller give et bad hver morgen, har Ældre Sagen udregnet.
- Så ville den enkelte få bedre hjælp, og hjemmehjælperne ville være knap så fortravlede, siger Bjarne Hastrup.
Se på typer af ældre
Ifølge Velfærdsministeriet skal man dog se på, hvilke typer af ældre der er blevet flere af. I femårsperioden er de mest plejekrævende og dermed mere udgiftstunge ældre - dem over 80 år - blevet 9.000 flere. Denne gruppes behov for pleje er fem gange højere end gruppen mellem 65 og 79 år. Den yngre gruppe fra 65 år er vokset med 22.000 personer.
Desuden har en forbedret organisering og tilrettelæggelse af hjælpen betydet, at man kan give mere hjælp for de samme penge, mener ministeriet.
Tallene viser dog, at de ældre i begge aldersgrupper har fået stort set lige mange timer hjemmehjælp hvert år siden 1999.
178.000 danskere over 65 år modtog hjemmehjælp i 2006.
Pensionister, der kun modtager praktisk hjemmehjælp, får i gennemsnit hjælp 0,7 timer per uge.
Pensionister, der også får personlig pleje, får i gennemsnit hjemmehjælp 9,3 timer om ugen.
Hvis udgifterne til ældreomsorg havde fulgt resten af samfundets udgiftsstigning, ville der være tilført 1,5 milliarder ekstra.
Det svarer til 2.000 kroner per person, der kunne betale 5.000 ekstra hjemmehjælpere eller et bad hver dag.
Kilde: Ældre i tal 2007