Chicago , Det Ny Teater
Af Ghita Makowska Rasmussen, kultur@avisen.dk
Amerikanerne kan det der med at få meget ud af lidt! Historien er simpel, men skarpt tilrettelagt i sorte netstrømper og høj hat. Det handler om de hævngerrige kabaretsangerinders omgang med succes, penge, mænd and all that jazz .
Dramaet sættes i gang med trompetfanfarer og den direkte udmelding: Velkommen til historien om vold og misbrug og alt det, der står vores hjerte nær. Plot, scenografi, koreografi og sange skydes af i pistolfart.
På Det Ny Teater i København præsenteres den originale amerikanske opsætning uden nyfortolkninger, men det er timet og veltilrettelagt ned til mindste detalje. Ikke mindst takket være Bob Foss" dansesprog, der flyder ind og ud af historien med små sexede ryk, skæve ben, vilde spring og åbne vibrerende håndflader. Sangene og manuskriptet er mindre vigtige. Det er Bob Foss" koregrafi og dansen, der virker, så man et øjeblik bliver i tvivl, om man befinder sig på Broadway eller i København.
Blandingen af vampet natklubstemning og kabaretkomik gør det svært at holde fast i den snerpede jantelovs facade. Det er kinky-kunst, hvilket Jepser Asholt får under kontrol med sin gennemsigtige mand Aros. Et nummer som Mr. Cellofan får han leveret såre enkelt med et par hvide handsker og den almindelige mands nå-udtryk i ansigtet.
Showbiz, showbiz, shoowbiiizzz
Peter Jorde får i rollen som den manipulerende advokat Billy overlegent bevist, hvordan man tæmmer et bundt skingrende sindssyge kvinder, så de kan vinde en retssag med stjernestatus. Pernille Højmark mangler til gengæld noget starquality i sin revyagtige fortolkning af fængslets mama.
Der er fuld power på de rivaliserende madammer Velma og Roxy. Julie Steincke er en tight og dybt professionel femme fatale, og den nyuddannede Birgitte Hjort Sørensen kommer godt efter. Både i soloen Min lille kærlige mand og ensemble-nummeret Kvindefængslets tango er samspillet tæt og flyder i en udmærket oversættelse af Adam Price.
Chicago har ikke bare succes, fordi det er god underholdning med god røv, musicalen har det satiriske og selvironiske glimt i øjet, der skal til for at holde showet kørende. Men kritikken af USA’s flirt med magt og manipulation holdes pænt inden for de tilforladelige rammer. Man skal jo helst værne om den brede opbakning uden at komme til at støde nogen for ?It"s Show business!