Regeringens forslag om, at alle unge under 30 år skal sendes i uddannelse, er den rigtige medicin, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Uddannelse betyder nemlig større beskæftigelseschancer, højere indkomst og mindre offentlig forsørgelse, viser analysen.
AE har fulgt de 9.000 uuddannede unge, der i 1994 var på kontanthjælp. Efterfølgende har hver tredje fået en uddannelse, og de klarer sig langt bedre på arbejdsmarkedet og tjener langt bedre end de totredjedel, der ikke har.
De kontanthjælpsmodtagere, der tog en uddannelse, havde i 2009, altså 15 år efter, en årsindkomst, der lå 125.000 kroner over de kontanthjælpsmodtagere fra 1994, der ikke tog en uddannelse.
Blandt de unge, der tog en uddannelse, var 72 procent i beskæftigelse 15 år efter. Det gjaldt kun 43 procent af de uuddannede.
Den klareste forskel mellem de to grupper af unge ses dog, når det handler om at ryge helt ud af arbejdsmarkedet.
Blandt de unge, der ikke fik en ungdomsuddannelse, er 14,1 procent i dag røget helt ud af arbejdsmarkedet, mens andelen for de, der fik en uddannelse, blot er 2,5 procent.
- Dermed er risikoen for at havne på f.eks. førtidspension og sygedagpenge næsten seks gange større for de unge, der ikke har fået en uddannelse, konkluderer rapporten.
Regeringen fremlagde mandag en kontanthjælpsreform, der reelt afskaffer kontanthjælpen for unge under 30 år. I stedet for kontanthjælp skal de unge modtage en uddannelseshjælp på niveau med SU. Det skal få de unge i uddannelse eller job.