Sammenslutningen af danske fødselslæger ønsker abortgrænsen hævet fra 12. til 18. uge, præcis som man har det i Sverige.

Det har sat gang i en følelsesladet og svær debat, godt hjulpet i gang af, at et knapt 22 uger gammelt foster fra USA ser ud til at overleve.

Med hende in mente kan man gøre sig mange livlige tanker omkring en abort i 18. uge og dermed argumentere for at holde fast i 12-ugers-grænsen. Etisk Råd er i fuld gang med at finde en holdning, og den bør ikke være svær at træffe. For et mirakel skal ikke ændre på sund fornuft. Fagfolk fastslår, at et foster i 18. uge ikke engang er tæt på at overleve.

Så det handler altså udelukkende om følelser. Men det er også en vanskelig størrelse at lovgive omkring.

For der er gode grunde til at vælge 18. uge som grænse. Kvinden vil selv kunne vælge abort, hvis den rutinemæssige nakkefoldscanning i 13. uge viser, at barnet er handikappet. Endelig vil sene og illegale aborter i udlandet begrænses. Desuden er der intet, der tyder på, at antallet af aborter vil stige voldsomt. Men en grænse på 18 uger vil gøre det nemmere at tage en svær beslutning.

En abort er ingen god løsning, men det er en løsning, vi lever med, og uanset om fostret er 12 eller 18 uger, når lægen fjerner det, så er det et liv, man tager livet fra. Det er den virkelige svære beslutning – og ikke 12 eller 18 uger.