Terrormistænkte belgiere kan ikke længere sove roligt om natten. Det er noget nyt.
Først i kølvandet på sidste års koordinerede selvmordsangreb i Bruxelles har politikerne valgt at sløjfe en besynderlig lov, der forbød natlige ransagninger.
Selv i jagten på terrorister måtte politiet pænt vente til daggry med at ransage. Men i dag må retten til privatliv altså vige til fordel for sikkerhed.
Onsdag er det præcis et år siden, at tre bomber eksploderede i Bruxelles' internationale lufthavn og i et metrotog i byens EU-kvarter. Ud over de tre selvmordsbombere blev 32 dræbt. Flere hundrede blev såret.
Efter angrebet fulgte en sønderlemmende kritik af landets myndigheder, og tilsyneladende var der noget at komme efter. Foreløbigt er det blevet til hele 30 nye love og tiltag, der skal forhindre fremtidige angreb.
Ifølge terrorforsker Thomas Renard fra Vesalius College i Bruxelles er der tale om markante forbedringer.
- Belgien har opnået meget siden sidste års ødelæggende terrorangreb, siger forskeren.
Blandt andet fremhæver han betydningen af en strammere lovgivning og flere penge til politi- og efterretningsvæsen.
Hertil kommer beslutningen om at styrke forebyggelsesindsatsen lokalt, ligesom myndighederne er blevet bedre til at arbejde sammen og til at dele information om radikalisering.
- Alle de her tiltag illustrerer, at Belgien arbejder aktivt på at håndtere udfordringerne. Men landet er stadig sårbart, siger Thomas Renard.
Særligt mener han, at hjemlig radikalisering samt hjemvendte fremmedkrigere fortsat udgør overhængende farer. Angiveligt er der i dag omkring 160 belgiske IS-krigere i Syrien og Irak.
Direktøren i det europæiske politisamarbejde Europol, Rob Wainwright, vurderer ligesom Thomas Renard, at belgiernes tiltag har gjort det "vanskeligere" at begå terror.
- Men jeg tror samtidig også, at truslen er høj. Et angreb er sandsynligt, endda meget sandsynligt, siger Europol-chefen til netavisen Brussels Times.
Selv om bombernes ødelæggelser for længst er udbedret, forbliver frygten for nye angreb da også stor blandt landets borgere.
Ifølge det belgiske institut for vejsikkerhed (BIVV), der også beskæftiger sig med sikkerhed mere generelt, har mindst hver tredje belgier ændret adfærd som en konsekvens af frygten for terrorisme.
Størstedelen af den "nervøse" tredjedel oplyser, at frygten eksempelvis begrænser, hvor ofte de deltager i offentlige arrangementer. Mange af dem fravælger også at besøge indkøbscentre og at gå i biografen
/ritzau/