2007 blev året, hvor forskerne kom meget tættere på at forstå, hvordan universet er skruet sammen, hvordan vores hjerner bruger minder til at se ud i fremtiden, og at spillet dam altid vil ende uafgjort, hvis man sætter to kunstige intelligenser til at spille det.

Men det aller største gennembrud i år blev forskernes opdagelse af, at mennesker er langt mere genetisk forskellige, end vi før har antaget. At der er store variationer i vores dna, der gør vores risiko for at udvikle en række sygdomme meget forskellig.

Skræddersyet medicin

Den nye viden har uanede potentialer inden for udvikling af medicin, der er skræddersyet til det enkelte individ. Inden for det seneste år er flere virksomheder myldret frem, som ud fra en enkelt spytklat kan fortælle dig, om du bærer på gener, der for eksempel øger din risiko for at udvikle brystkræft, astma eller sukkersyge.

Her kan du læse et udpluk af årets vigtigste videnskabelige gennembrud ifølge verdens førende videnskabelige tidsskrift, Science:

1. Arvemasse

Forskerne har fundet ud af, at mennesker har såkaldte SNP er og Copy Number Variants i deres arvemasse. Det er variationer i rækkefølgen på de bogstaver , som arvemassen består af, og som er den opskrift, der fortæller, hvordan vi skal se ud.

Man har for eksempel fundet ud af, at befolkninger, der lever meget af kulhydrater, har flere kopier af et bestemt gen i dna-strengen, som øger deres evne til at fordøje stivelse, end folk, der lever meget af kød. Forskere har i år også fundet variationer, der øger risikoen for psykiske sygdomme, men også for sygdomme som sukkersyge og kræft, man tidligere har troet var mere betinget af ens livsstil. 

2. Stamceller

I november afslørede forskere, at det var lykkedes dem at få hudceller fra et voksent menneske til at gå tilbage i tiden og blive til fosterstamceller – altså en slags grundceller, der kan udvikle sig til alle kroppens forskellige typer celler, for eksempel muskelceller eller nerveceller, men også til kunstige æg- og sædceller.

Det kan blive et gennembrud i behandling af for eksempel Parkinsons syge og give sterile mænd mulighed for at få børn.

3. Energi fra det ydre rum

En sjælden gang imellem bliver Jorden bombarderet med partikler fra rummet, der har en ekstremt høj energi. Partiklerne rammer atmosfæren med en energi, der er hundrede millioner stærkere end de partikler, man selv i de største laboratorier kan skabe på Jorden, og forskere har siden 1960 undret sig over, hvor de kommer fra. I oktober fandt et internationalt forskerhold ud af, at partiklerne bliver slynget ud fra gigantiske sorte huller i midten af fjerne galakser.

4. Mega-computere

Computere kan i fremtiden blive ekstremt små og kraftige, og det kan vi blandt andet takke årets nobelprisvindere i fysik Albert Fert og Peter Grünberg, for. Normalt bliver strøm ledet af små bitte elektroner i atomer, der flytter sig. De to prisvindere har udviklet en metode, så elektronerne ikke behøver flytte sig, men blot kan ændre den retning, de sidder i. Det betyder, at der ikke bliver udviklet varme, når elektriciteten kører, og netop varmeudviklingen i en computer har indtil nu begrænset, hvor små de kan blive.

5. Hjerneforskning

I den græske mytologi føder gudinden for hukommelse, Mnemosyne, de ånder, muserne, der giver kunstnere deres inspiration og forestillingsevne. I år har forskerne fundet ud af, at det er den samme mekanisme og det samme sted i hjernen, der giver os vores minder og evne til at forestille os ting.

I januar viste forskere, at folk, der havde fået en skade i netop det område i hjernen, ikke havde evnen til at forestille sig, hvordan en tur på stranden ville være. Hjernen stykker altså minderne sammen, så de kan blive et blik ud i fremtiden.

6. Dam uden vinder

I år viste forskere i kunstig intelligens, at maskinerne er klogere end mennesket. I hvert fald hvis vi skal spille dam med dem. Efter at have knaset på tallene i sølle 18 år beviste et canadisk forskerhold, at hvis ingen af spillerne laver en fejl, så kan et spil dam aldrig ende andet end uafgjort.

Computerprogrammet, der forudså samtlige 39.000 milliarder træk, er helt nyskabende og kan muligvis også bruges til at afkode den information, der ligger i livets bog – de milliarder af basepar i menneskets to meter lange dna-streng.